København i solskin

I går var min far og jeg ovre i det københavnske for på ordentligvis at afslutte min vikingesommer. Vi var nemlig ovre for at se Nationalmuseets vikingeudstilling.

En gang imellem tænker jeg, at jeg egentlig gerne vil være sådan en kulturel person, sådan en der går på museum og til koncerter, men det er jeg bare ikke så skide meget, men nu skulle det altså være, og jeg glædede mig til at have noget andet end det sædvanlige at foretage mig, men mest af alt glædede jeg mig til at spille den kloge. Problemet ved at have en far der ved alt muligt om alt muligt er at han ved alt muligt og man ikke så tit kan smække for ham ukendte informationer på bordet, men nu skulle det være, jeg skulle være frk klog.

Jeg har på det seneste på godt og ondt prøvet at forvandle mig til en mere overskudsagtig person, ikke at dette er en falsk personlighed, jeg eksperimenterer bare lidt med mig selv, som jeg ikke havde mulighed for da jeg var teenager fordi jeg havde det for dårligt, men fordi jeg er det stykke ældre, tager det en lidt anden form, jeg leger ikke med det sexede men med det dyre.

I anledning af storbyturen og museumsbesøget, havde jeg taget pænt tøj på og var virkelig på min bedste opførsel. Billedet krakelerer lidt da vi kommer ind i udstilling og jeg straks går i gang med at udbrede mig om alt mellem himmel og jord, også om de emner jeg egentlig ikke har spor styr på som fx handel, men hvis man bare lyder overbevisende nok, så gælder det for halvdelen af beviset, eller noget.

Al overskudsagtig værdighed ryger sig dog en tur, da jeg får mulighed for at prøve en rustning, bang sagde det, og så kom min nørdethed rullende som en tsunami. Det var som om jeg stod ved siden af mig selv og betragtede mig selv forvandle mig til et begejstret skolebarn. Det var absolut fantastisk. Fyren der hjalp mig den på var lidt sød, men min selvtillid er ikke sikker nok til at jeg kan finde ud af at flirte foran min far (som om jeg er vildt god til det når han ikke er det).

Han spurgte om jeg var klar til at veje 17 kg mere. Jeg ville lige slå et slag på mit køns vegne, og kommenterede at en fuld krinolinekjole måtte være mindst lige så tung. Den første hvide der besteg Kilimanjaro var en kvinde i krinoline der nok ikke havde bedre at foretage sig, mændene havde for travlt med at plyndre landet. Jeg startede med at få en kaftan på, men da jeg skulle have ringbrynjen på sagde han vent lidt, han vidste af erfaring at ringbrynjer og langt hår var en skidt kombi (han havde dreads), så han gav mig en hue , og så lige en hjelm så man slet ikke kunne se hvem jeg var.

Sjovt nok har jeg intet problem med at tale med fremmede når jeg kan få lov at tale om nørdede ting. Min søster siger at nørder er nice, men det var de sandelig ikke i folkeskolen og gymnasiet. Derfor var jeg så glad for at komme på universitetet i sin tid, for der begyndte det lige så stille at blive okay.

Min far prøvede at tage et billede af mig, men det blev desværre ikke til noget, hvilket er virkelig ærgerligt, det kunne ellers have været et fedt indslag på bloggen.

Min fars nøglering var gået i stykker, så jeg havde planer om at finde en virkelig grim ny en til ham, helst med en viking, men Nationalmuseet har forsøgt at gøre deres souvenirs sådan rellativt smagfulde, hvilket var lidt af en skuffelse, for jeg elsker kitch, men jeg fandt ud af i deres bogafdeling, at jeg aldrig skal bo i København, der er alt for mange fristelser. Jeg fik min far til at købe Ibn Falân til mig, en arabisk missionær i 900-tallet der fortæller om sin rejse.

"Each of them [the Bâshghirds] carves a piece of wood shaped like a Phallus and attaches it about his person. When he wants to start out on a journey, or when he meets an enemy, he kisses it ond bows before it, and says:
'Lord, do this or that for me'
I said to the interpreter:
'Ask one of them to explain their behavior and why they consider such a thing to be their Lord'
He answered:
'Because I came from such a thing and cannot imagine anything else to be my Creator'"

Hvilket jo er hylende morsomt, temmelig logisk og ikke helt teologisk stuerent, og jeg kan ikke lade være med at tænke hvad mit yndlings hadeobjekt, Sørine Godtfredsen ville sige til den slag (sidder med mit mest nørdede grin).

Jeg købte for det første bogen, da det er en vigtig kilde til vikingetiden, men det er også en virkelig morsom og mærkværdig beskrivelse af uddøde kulturer som langt overgår moderne fantasy, desuden synes jeg bare at det er virkelig sjovt at sige navnet Ibn Fadlân. 

Vi fik også set LIDT af København når nu vi var der. Det var en helt ny oplevelse. Jeg har ikke været i København voldsomt mange gange i mit liv, og det plejer at være sådan, at enten står jeg af i Taastrup eller også er det gråvejr, men i går var vejret skønt og folk var søde, hvilket også var en helt ny oplevelse, jeg plejer ellers altid at blive skræmt fra vid og sans af sure ekspedienter og folk der tror jeg vil røve dem fordi jeg spørger om dette er s-toget mod Hillerød.

Både på ud og hjemturen kørte vi med dsb-tog med vikingetema, hvilket vi syntes var lidt sjovt. Vi så også to mænd med thorshammer. Jeg viskede til min far at thorshammeren blev brugt som modreaktin på det kristne kors. Thorshammeren er ofte fundet i mandegrave, og korset i kvindegrave. Man ved ikke om det var en religiøs præference for de forskellige køn eller om det var lidt en modeting.