Hvem skulle have troet det, man tror det er løgn, men geografi viser sig rent faktisk at være spændende, hvis man gider at tage sig tid til at kigge på et kort.
Mit dårlige forhold til geografi stammer fra geografi i 6 eller 7. klasse, hvor vi lavede et tværfagligt forløb med dansk, engelsk og biologi om sex, og vi skulle derfor (udelukkende) have om Afrikas befolkningsvækst. Svarene på nok 80% af spørgsmålene i vores bog var enten AIDS eller kondomer. Jeg var måske ikke så emotionelt udviklet som nogle af dem fra min klasse, så jeg ville nok hellere have haft om vulkaner, jordskælv, og den slags.
Mit uheld med geografi fortsatte i gymnasiet, hvor vores ellers flinke nok lærer nærmede sig sin pension (efter sommerferien) og han ville hellere tale om golf og stangspring. Det ene dyrkede han nu og det andet da han var ung.
Nu sidder jeg med min bog om vikinger, og jeg sidder febrilsk med mit Atlas og prøver at finde ud af steder og sammenhænge, og det irriterer mig lidt, at jeg finder det spændende, for hvorfor var det, at jeg dengang var så ligeglad, jeg kunne have haft en meget behageligere gymnasietid, og jeg kunne have fået en meget højere karakter.
Jeg prøver tit at fortrænge min gymnasietid, men i disse dage er det næsten umuligt med alle de studenter der render rundt alle vegne. Man siger at det burde være de bedste år i ens liv, men for mig var det de værste. Jeg var så deprimeret, at jeg ikke aner hvordan jeg kom op om morgenen eller fik lavet mine afleveringer. I min familie taler vi tit om at jeg kom i en dårlig klasse, men det er egentlig ikke helt rigtigt. Der var egentlig masser af søde mennesker, men der var lige to drenge der gjorde livet til et helvede for mig. Det var ikke som sådan mobning, det var mere ovre i sexchikane.
Jeg hadede dem, men alle andre elskede dem, både lærere og elever. Da jeg til sidst prøvede at snakke med studievejlederen, fik jeg at vide, at drenge er drenge, de skal bare løbe hornene af sig, men de var vel på dette tidspunkt 19-20 år, burde man så ikke være i stand til at holde sin pik inde i bukserne midt i en historietime?
Resten af eleverne var egentlig fine nok, jeg havde det bare for dårligt til at interagere med dem, for når jeg følte mig udenfor, så var det et problem der gik begge veje, for jeg prøvede jo heller ikke rigtigt at komme i kontakt med dem. Jeg var i det hele taget ikke nogen særlig tiltalende person i gymnasiet, ikke sådan som jeg husker det. Jeg var sur og tvær og bare ikke særlig god til at begå mig med andre mennesker.
Men mine sociale mangler i gymnasietiden kan jeg leve med for jeg har siden klaret mig godt på det punkt, hvad der er langt sværere at leve med er mit eksamensbevis. Jeg lavede ikke dagens gode gerning. Jeg lavede lige akkurat mine afleveringer, og jeg kom til tilstrækkeligt af timerne til at jeg ikke skulle op i fuldt pensum. Jeg kom ikke ud med noget virkelig dårligt gennemsnit, men jeg tænkte, at når det var så hårdt for mig at få et middelmådigt snit, så måtte jeg jo egentlig være ret dum. De ting jeg kæmpede med havde dog ikke noget som helst med intelligens og faglighed at gøre, og var ting jeg dengang ikke kunne stille ret meget om imod.
Før det hele dog bliver alt for klynkende og "ih hvor var det synd for mig", så var der ting jeg selv kunne have gjort. Jeg kunne have vist bare et minimum af interesse for fagene. Ikke kun fordi de derved kunne være blevet mere interessante for mig selv, men også af respekt for lærerne og mine klassekammerater.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar