I går tog jeg hjem til min far for at slippe væk fra kedsomheden, hen til en anden sofa end min egen, til en ny siddestilling, så jeg kan slide mine balder på en ny måde, men først skulle jeg sidde i et MEGET overfyldt tog. Jeg var for sent ude til at kunne få plads i en stillekupe, hvilket var overmåde irriterende, for jeg gider ikke høre på andre menneskers telefonsamtaler eller deres kommen hinanden ved. Der er mange almindelige mennesker i en larmekupé men der er sandelig også mange mennesker der ikke er.
Jeg fik på et tidspunk øjenkontakt med en dame der sad og pillede næse, hvilket ikke generede hende hun gravede bare videre. Man kan selvfølgelig også pille næse i en stillekupé, det er jo ikke noget der larmer, alligevel er det ikke noget man ser i samme grad. Nogle gange spekulerer jeg på hvorfor, det er jo ikke fordi det koster ekstra at sidde i stillekupé.
Der var ekstra mange mennesker med toget for der var Robbie Williams koncert i parken og det er ferie og det er sommer og stor rejsedag. Der var en punker, der nok ikke var på vej til koncert, i hvert fald ikke den koncert, men han var en gentleman og lod damerne sidde og hjalp folk med at få cykler ud af toget. Det kom ikke bag på mig, for en kort overgang hang jeg ud med 'den slags' alternative, og selvom der var mange umodne teenagere iblandt, så var der også mange virkelig flinke folk. Jeg var aldrig en del af indercirklen, jeg var faktisk lidt af en wannabe (goth), men jeg kan alligevel godt savne miljøet en gang imellem. Det mørke har altid fascineret mig, og de mørke typer tog imod mig på et tidspunkt af mit liv hvor ingen andre gjorde. Min mor snakker om en fase i mit liv, og det var det også, men selvom andre mennesker måske synes at det var en mærkelig fase, så var det en meget vigtig tid i mit liv. Det er slut nu, men jeg kan alligevel godt blive sentimental når jeg møder en flink punker i et overfyldt tog, hvis han lige havde været 10-15 år ældre...
Jeg blev nysgerrig da den omtalte punker åbnede sin taske, der var lukket med store hægelåse, for hvad kunne være så meget værd, og jeg fik dagens optur, da han hev en lunken harboe cola op, der var vist også en ipad og andre ting, men det er ikke nær så sjovt.
På nogle punkter er jeg et meget overfladisk menneske, og et af mine kriterier for succes er at kunne komme graciøst ind og ud af et dsb tog med bagage. Det er noget jeg har øvet mig på i mange år, og i går lykkedes det mig næsten. Jeg var enormt overskudsagtig indtil vi nærmede os Odense og jeg skulle ud fra min plads. Toget laver et ryk og jeg ryger med hovedet først ind i en pige der stod i mellemgange. Før i tiden ville jeg være bukket under af skam, men jeg er nået langt, og selvom det da var lidt pinligt, så rettede jeg ryggen og lod som om det ikke gjorde mig det fjerneste.
Jeg har engang skrevet en novelle om hvor forfærdeligt det er at rejse med tog når man har det skidt. Jeg sad ved siden af en pige der tydeligvis havde det skidt, for hun sad det meste af turen og vred sine hænder. Jeg vidste fra når jeg skulle forbi hende for at komme på toilettet, at hun var meget følsom overfor berøring og nervøs for andre menesker, så jeg gjorde ikke noget, men jeg havde lidt lyst til at give hende et kram og sige at det hele nok skulle gå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar