Fiktive kærestesorger

Det er sjovt at se nogle afsnit af CSI New York engang imellem, men at sidde foran fjernsynet dag ud og dag ind, og se de samme afsnit igen og igen, det er til at blive skør i hovedet af, bogstavelig talt. Af ren kedsomhed har jeg ladet mig småforelske i den mandlige hovedperson, Mac Taylor, spillet af Gary Sinise. Okay, han er lidt smågammel og lidt rigeligt alvorlig, men eftersom han er en aldeles fiktiv person, så spiller det ikke den store rolle.

Så hente det mens jeg var hjemme ved min far, at jeg så et af de nye afsnit, som foregår langt senere end de afsnit jeg er vant til at se. Og så har han den frækhed at kysse med et eller andet dumt pigebarn. Hvilket gjorde mere ondt end jeg ville have troet. Jeg var i dårligt humør i flere dage.

Det var ikke så meget det at han kyssede med en, det har jeg set før, det var mere typen denne pige var. Hun var en helt igennem sød pige, uden kant og uden bid, ikke ødelagt som vi andre. På den ene side sytes jeg, at hun var kedelig, og jeg forstod ikke hvad han så i hende, men på den anden side var jeg misundelig, for hvis det er sådan en pige der får helten, hvad så med alle vi andre med baggrund og mørke hemmeligheder, som går gennem tilværelsen fra den ene krise til den næste. Så ja, jeg var i dårligt humør

Jeg bruger det mest som en sjov lille historie, men egentlig synes jeg at det er lidt pinligt. Ikke så meget, at jeg har forelsket mig i en fiktiv person, men at jeg har set serien så meget, at det rent faktisk betyder noget