Eventyrlysten

Jeg elsker at læse om opdagelsesrejsene. Jeg elsker at læse om Amazonas jungle, Afrikas savanne, Grønlands is og Arabiens sand. Jeg elsker at drømme om store eventyr, men jeg er ikke typen der oplever eventyr.

Nogle mennesker kan tage til jordens kedeligste sted og så alligevel opleve fantastiske ting. Jeg er ikke et af disse mennesker. Misforstå mig ikke, jeg har oplevet spændende ting, jeg har haft hyggelige ture, og jeg har rejst en del i løbet af mit liv, men eventyr oplever jeg ikke.

Når jeg rejser, er mine oplevelser stærkt domineret af, hvor modbydelig selve rejsen er. Jeg skal ud af døren, hverken for tidligt eller for sent. Jeg skal sørge for, at jeg har de rigtige ting med og hverken for meget eller for lidt. I toget er der altid støjende mennesker, der opføre sig underligt. I lufthavnen skal man stå i kø og i den rigtige kø, og man skal vide hvordan det hele fungerer og det gør jeg ikke, og man skal fordrive tiden, og den har man meget af, men ikke så meget, at man kan lave noget fornuftigt, så man sidder bare på kanten af stolen med en dårlige kop kaffe til overpris, og pludselig skal man løbe til gate i sidste sekund, fordi man ikke ved hvor den ligger, men den er ikke så langt væk som man troede, så man kommer i god tid og sidder og glor, og selvom flyveturen er relativt behagelig og maden ikke så dårlig som man kunne frygte, så har alle utroligt travlt med at komme ud, og man rejser sig med det samme og står tæt pakket i midtergangen i stedet for at blive siddende lidt endnu.

Jeg ved, at jeg ikke kan rejse alene, for så får jeg ikke set noget. Hvis der ikke er nogen der tager beslutningen om hvad vi skal se, så bliver jeg så overvældet, at jeg ikke orker at se noget. Jeg ender med at vandre gennem byen i rask trav, jeg kaster et hurtigt blik på seværdighederne, går måske ind i en kirke, men kommer hurtigt ud igen. Jeg har behov for en guide når jeg er ude og rejse, ellers er det ikke pengene værd.

Okay, det er faktisk ikke rigtigt, at jeg ikke oplever eventyr, jeg oplever bare en anden form for eventyr. En dag tog jeg toget til Kolding for at spise frokost med tre piger, jeg aldrig havde mødt før, og en dag tog jeg toget til København for at overnatte hos en pige jeg kun havde snakket med på nettet.

Jeg elsker at tage chancer i ny og næ. Jeg ved ikke hvad der gør forskellen, hvorfor en ferie stresser mig, men en i teorien overilet handling ikke er noget problem, jeg ved bare at jeg ikke kan vente med at besøge Maane igen.

Bliv nu rask søde Maane. Tag det seriøst kære Maane. Det er jo ikke for sjov at lægen tvangsindlægger dig lille bitte Maaneskin.