Når alt andet går galt, kan man altid bage en kage.
Jeg føler mig desorienteret. Jeg er førtidspensionist, så jeg behøves ikke at stille noget op med mit liv, men det lader mig tilbage med en lidt fad fornemmelse i munden. Er det virkelig alt hvad jeg dur til? At sidde på sofaen og se TV dagen lang?
Jeg ville gerne bevise, at jeg er mere end det, men jeg orker det ikke. Jeg får en glimrende ide, annoncerer det glædestrålende på Facebook, og så overvindes jeg af en tomhed der nagler mig til sofaen. Alt nyt virker så stort og skræmmende. Jeg kan ikke, vil flygte, men jeg orker det ikke, så jeg smider mig i sofaen og tænder for fjernsynet, mere for at have en undskyldning for at sidde der, end fordi programmet interesserer mig.
Men når alt andet går galt, så kan jeg da altid bage en kage. Jeg spiser ikke selv ting med et for højt sukkerindhold, men det forhindrer mig ikke i at bage til de andre på mit bosted.
At bage en kage er helt fantastisk, man får lov til at bruge alle de ting der ellers er forbudt; sukker, smør og hvidt mel. Man pisker smør og sukker til de bliver let og luftigt og tilsætter så æg, mælk, vanilje, bagepulver og mel, og så op i formen sammen med små stykker af frugt og chokolade, og så ind i ovnen og vupti, så har man en kage.
En kage er så simpel og syndig at det trænger alle tanker væk om at man skal være så forbandet sund og succesfuld. Her er en kreation jeg kan overkomme og som gør folk glade. Det er måske lige så let og langt mere overskudsagtigt at bage speltboller, men fornemmelsen er ikke den samme.
En kage symboliserer hygge. Speltboller signalerer, jeg er bedre end dig, for jeg har overskud til at lave super sunde ting, men det har jeg jo i virkeligheden ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar