Jeg er ikke en stor modstander af køb og smid væk kulturen. Jeg ved at jeg burde være, men det er jeg ikke. Jeg finder det faktisk ganske praktisk, og i mange tilfælde kan det slet ikke betale sig at reparere.
Når mine flittigt brugte grøntsagsknive bliver alt for sløve, bliver de altså bare smidt ud, for jeg har aldrig lært at slibe en kniv, og for at være ærlig, så gider jeg ikke.
Men jeg har et par uldne sokker der er helt uerstattelige, bade hvad angår materiale og mønster. De er efterhånden blevet ret slidt, så jeg prøver desperat at redde dem.
Jeg har ikke gode erfaringer med at reparere tøj. I gymnasiet prøvede jeg at lappe et par jeans, men det endte med at jeg bare ødelagde dem endnu mere.
Dog har jeg besluttet at prøve at stoppe mine dejlige uldne sokker.
Jeg ved ikke en gang hvordan man stopper strømper, jeg har end ikke et stoppe æg, men jeg tog et æble og noget broderigarn, og så prøvede jeg at bruge min logiske sans til at regne ud, hvad jeg skulle gøre.
Jeg tror ikke, at jeg er helt gal på den, men jeg har nok heller ikke ramt plet, kønt er det i hvert fald ikke, men jeg var slet ikke forberedt på hvor lang tid sådan noget tager. Jeg brugte adskillelige timer på det i går, men jeg blev dårligt nok færdig med den første strømpe.
Moralen i dette er nok, at jeg slet ikke er den lille husmoder jeg ønsker at være.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar