Inde i hovedet havde jeg forberedt mig på at dette indlæg ville komme.
Jeg er førtidspensionist, så jeg bestemmer i høj grad selv hvornår jeg forlader min lejlighed, hvilket jeg selvfølgelig hovedsageligt gør når vejret er godt, men jeg vidste jo godt, at det ville ske en dag.
Jeg havde tænkt, at indlægget ville handle om nostalgi og om at blive vækket til live. Jeg havde bildt mig selv ind, at det ville blive en sjælerensende oplevelse, men nej.
Det var koldt og modbydeligt. Jeg måtte cykle med bøjet hovede for ikke at få regn i øjnene. Mine jeans blev stive og trykkede og klæbede til mit dårlige knæ. det var helt igennem en dårlig oplevelse. Alle andre ved det allerede, og nu ved jeg det også, det er skod.
Jeg ved ikke hvordan jeg havde fået dannet et glansbillede af en regnvejrsdag i Danmark, men det er noget jeg gør tit, får et romantiseret billede af noget almindeligt og ikke altid lige behageligt.
Dog var det rart at komme hjem og skifte tøj og få en kop varm kaffe. Aldrig før har mine jogging bukser været så bløde og varme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar