Søndag var jeg til fødselsdag hos en gammel gymnasieveninde, og fra mandag til tirsdag overnattede jeg hos en veninde.
Trætheden meldte sig allerede mandag. Det var meningen, at vi skulle have været i biografen og ude og spise, men jeg orkede ikke, endte med at jeg bare lå rullet sammen i sofaen og så film mens min far sørgede for en lind strøm af Pepsi Max. Sikke en fantastisk veninde og datter jeg dog er.
Fra jeg så kom hjem tirsdag og så til nu har jeg været så træt, at jeg ikke har kunnet lave noget. Jeg har ikke orket at lave mad, så jeg har levet af yoghurt og rugbrødsmadder. Jeg har ikke orket at vaske op, så mit køkkenbord flyder med snavsede tallerkener. Og nu hvor jeg tænker over det, så har jeg ikke en gang fået tømt min postkasse.
Mit spørgsmål er så, om det er normalt at blive så træt. Jeg får tit at vide, at jeg bruger mere energi på især sociale begivenheder end andre mennesker, og at jeg derfor bliver mere træt,men er det sandt, eller er jeg i virkeligheden bare doven fordi jeg ikke gider at vaske op?
Jeg spurgte den ene af mine kontaktpædagoger. Hun sagde, at hun også ville være blevet træt, det beroligede mig, så er jeg i hvert fald ikke helt unormal, jeg hader nemlig når min Aspergers gør, at jeg skiller mig ud fra mængden.
På den anden side undrer jeg mig også, for hvordan kan verden fungere, hvis folk bliver lige så trætte som mig? Hvordan kan folk holde ud at møde op på arbejde mandag morgen, hvis de har haft gæster i weekenden?
At folk bliver trætte betyder jo ikke nødvendigvis, at de bliver lige så trætte som mig, der er jo en grund til, at jeg er blevet førtidspensioneret, men det er bare så uendeligt svært for mig at forstå, at andre mennesker kan føle noget andet end mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar