Dette bliver nok nærmest en anmeldelse af bogen "Alle katte har Aspergers syndrom" af Kathy Hoopmann, udgivet af Videnscenter for Autisme. Og jeg vil på forhånd advare om, at det bliver en bitter tekst, for bogen trådte mig over tæerne, og ødelagde min dag på en måde som kun autister helt kan forstå.
Jeg glædede mig rigtig meget til at modtage bogen med posten, læse den selv, pakke den ind og give den til min farmor i julegave. Men det blev langt fra den gode oplevelse jeg havde håbet.
Jeg havde hørt om bogen fra nogen på mit bosted, og som asperger tog jeg titlen meget bogstaveligt. Jeg tænkte, at, jo, det passer sikkert meget godt, at katte har en asperger personlighed, de er enspændere der er optaget af deres egen lille verden, driver alle til vanvid, bliver fascineret af små ting og kan lege med dem i timevis. Eksemplerne her er taget fra bogen, så det var ikke fordi det var 100% forkert, kun 95.
Bogen handler slet ikke om katte. Det er bare en samling af fraser der kan forbindes med Aspergers syndrom, og så er det blevet trykt på en side sammen med et nuttet billede af en kat der i mere eller mindre ægte situationer delvist kan tolkes som at have noget med ordene at gøre. Et eksempel er en kat med et grimt blomstret tørklæde bundet om halsen og teksten "han har måske brug for en smule hjælp til at følge moden". Det har ca samme faglighed som de postkort med dyr (eller babyer) og tekst man kan købe på tankstationer.
Måske skal jeg ikke tale om faglighed, måske skal jeg bare se det som en easy for the eyes måde at formidle noget om Aspergers på, men bogen er udgivet af Videnscenter fo Autisme, og i min verden kan nogen der kalder sig VIDENSCENTER ikke tillade sig at bruge hvad jeg vil kalde følelsesporne til at manipulere med folk. Undskyld galden, men viden og hard core manipulation hører ikke sammen.
Pædagogen der var nede, syntes vist, at jeg tog det hele alt for seriøst, det er jo bare en bog med nogle nuttede billeder, men det er jo det der er hele problemet, det er bare nuttede problemer. "og når han er tvunget til at blande sig med andre, ved han ikke hvordan. Andre børn får venner... men de spørger ikke, om han vil være med, og han bliver måske mobbet" alt det og meget mere omkring hvor hårdt det kan være, bliver reduceret til en række nuttede billeder.
Det værste eksempel er "Hvis tingene bliver for meget for ham, kan han blive rasende" med et billede af en killing der angriber. Den er nuttet, men der er intet nuttet over en asperger der bliver rasende. Et asperger raserianfald kommer pludseligt og i andres øjne umotiveret og det er helt ude af proportioner. Jeg får selv meget sjældent raserianfald, jeg skader mig selv i stedet, men når jeg gør er det en helt forfærdelig fornemmelse der er forbundet med en masse skam.
Måske overdriver jeg, måske skal jeg bare se det som en sjov lille bog, men jeg føler, at den træder på mig og de problemer jeg har. Alligevel får min farmor den i julegave, for der er noget med bedstemødre og nuttede billeder. Alle de ting jeg her har skrevet vil hun slet ikke tænke på, og jeg må bare prøve at holde mund.
Så til hvordan min dag blev ødelagt.
Jeg ved ikke om det var fordi indholdet var noget andet end jeg havde forventet, eller om det var fordi, jeg blev rasende, men jeg blev fuld af en følelse jeg ikke kunne beskrive eller forstå, og jeg kunne ikke slippe den igen. Fordi jeg ikke kunne forstå den, kunne jeg heller ikke bearbejde den, så den fik lov til at fylde mit hovede, så jeg ikke kunne gøre andet end at sidde og være vred og forvirret. Det var meningen, jeg skulle have været til svømning, men det kunne jeg slet ikke overskue, og i stedet måtte en af pædagogerne komme ned og snakke mig til ro. Det hjalp lidt, men følelsen sad i mig hele dagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar