Det er ikke fordi jeg synes, at jeg laver så voldsomt mange ting i min hverdag, det er bare det at det hele fylder så meget inde i hovedet på mig, og det gør mig stresset. Ikke stresset som 'jeg burde sygemelde mig med symptomer på stres', men mere bare 'det hele virker sådan lidt uoverskueligt'.
Torsdag, fredag og mandage havde jeg lange dage i Aarhus, og i dag skal jeg så af sted igen. Jeg har helt vildt meget lyst til at aflyse, men jeg skal ordne nogle virkelig vigtige ting angående ansøgning om dispensation til eksamen. Jeg søger om at få forlænget formeredelsestid til min mundtlige eksamen. Jeg søger om at få 10 minutter ekstra. Hvad skal de minutter så bruges til, og hvorfor føler jeg mig berettiget til dem?
På grund af mit handicap er jeg ikke hvad man kalder omstillingsparat, så når scenariet omkring mig ændrer sig, især til noget uvant som fx en eksamens situation, så har jeg brug for nogle minutter hvor jeg får styr på det hele, så de ekstre minutter skal ikke som sådan bruges på eksamensforberedelsen, men på at få hold på mig selv. I hvilken grad jeg føler mig berettiget til den hjælp nogle ekstre minutter vil give mig, det er svært at sige. Føler jeg mig privilegeret? Jeg vil umiddelbart hellere tænke, at det der giver mig et fortrin er alle de arbejdstimer jeg har lagt i forberedelsen gennem hele året, frem for de ekstra 10 min.
På grund af alle de gange, hvor jeg har måttet tidligt af sted på universitetet, har der også været rod i hvilke dage jeg har kunnet komme til træning, og hvilken type træning jeg har kunnet lave hvilke dage. Det har ikke betydet at jeg måtte vælge en helt masse helt fra, men det har lavet rod i mit system, så jeg står lidt tilbage med en følelse af komplet forvirring.
For at tage i dag som et eksempel. I mandags skulle jeg have været henne i mit motionscenter ligesom jeg er hver mandag, og så kunne jeg bare nøjes med at tage en tur på motionscyklen hjemme i lejligheden her om onsdagen, men fordi jeg skulle tidligt af sted, og fordi jeg var for træt til at cykle, så måtte jeg melde fra begge dele. Samtidig skal jeg til Odense i weekenden, hvor jeg nok ikke får motioneret det helt vilde. Det betyder, at de er lidt kritisk for mig, at jeg kommer af sted i dag. Både fordi jeg ellers ikke får lavet nok i den her uge, men også fordi jeg ikke vil spilde penge på motionscentret, hvis jeg ikke også får det brugt. Derfor er det vigtigt, at jeg kommer af sted i dag, men træningscentret åbner kl 6 og jeg skal allerede med toget kl 8, så jeg føler mig lidt presset.
Det er ikke fordi jeg har planer om at træne helt vildt længe, det er bare det, at jeg bedst kan lide at have virkelig god tid. Tanken om den al for korte tid jeg har fra det ene grogram til det andet gør mig urolig. Det var især svært for mig i går, hvor jeg sad og så mine tv programmer men jeg kunne ikke slappe af, for jeg stressede mere og mere over tanken. Det er ikke fordi jeg tror at det ikke kommer til at gå, det kommer sikkert til at gå ganske udmærket, men det føles bare som to puzzlespilsbrikker man gerne vil have til at passe sammen, men det gør de bare ikke.
1 kommentar:
Årh, hvor jeg kender det. Jeg kan også sidde og blive stresset over noget, hvis det ikke er helt, som det plejer. Hvis jeg f.eks skal en time tidligere op den efterfølgende dag, så kan jeg ikke slappe af aftenen for inden. For det ændrer både aften rutiner og næste dags rutiner. Det føles, som du siger, som to puslespilsbrikker, der bare ikke vil passe sammen. Selvom det slet ikke er så kompliceret, set udefra.
Send en kommentar