Som i ved, så fik jeg en løbeskade sidste år som plagede mig i rigtig lang tid, men det gik efterhånden godt, men så blev det ferie. Efterfølgende ville jeg starte lige så stille op, men så startede badminton igen, og det var egentlig meningen, at vi bare lige skulle komme i gang igen. "Vi tager den bare stille og roligt", men det gjorde vi så ikke helt alligevel, og i et af springene, hvor jeg rigtigt skulle ud i yderpositionerne kunne jeg godt mærke et lille klik, men det tænkte jeg ikke videre over, og vi spillede bare videre.
Dagen efter, i går gjorde det så bare vildt ondt, og det blev bare ved og ved ligegyldigt om jeg satte mig anderledes, strakte ud eller ligegyldigt hvilke piller jeg tog. Jeg klynkede lidt til pædagogerne på den der lidt selvironiske måde. Jeg fik dem til at skaffe mig en tid ved fysioterapeuten på mandag, men i løbet af aftenen fik jeg så ondt, at vi snakkede om lige at kontakte lagen, bare sådan for en sikkerheds skyld, om ikke andet, så for at få nogle lidt stærkere smertestillende end almindelig håndkøbsmedicin.
På et tidspunkt gik det op for mig, at jeg havde været en idiot. I går var en kølig dag i forhold til de sidste mange dage, men jeg havde siddet i den samme stol henne ved den åbne altandør, så jeg havde siddet i træk hele dagen. Jeg tog derefter et dejlig varmt tæppe og slog det rundt om hofterne, og det hjalp bedre end pillerne.
Jeg kan godt nogle dage ryge ned i et sort hul og tænke at min krop måske bare ikke er skabt til det der med sport, og det går mig på, for jeg har lært at elske sport (hemmeligheden er at lære at det er helt i orden at svede og pruste som en hval). Jeg tænker dog, at jeg nok skal kunne dyrke i hvert fald noget sport, ellers bliver livet altså lidt for kedeligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar