Arnold Buscks julekatalog er lige kommet på gaden, og det er det rene guf, bogporno for viderekommende.
Jeg var helt opstemt da jeg fandt det i min postkasse og kunne ikke finde ro, rystede nærmest af glæde. Jeg planlagde, at dette indlæg skulle være en minutiøs gennemgang af de bøger jeg enten fandt interessante eller på anden vis havde noget at sige om. Det gik slet ikke op for mig, at folk måske ikke ville finde det særlig spændende at læse om. Det gik ikke op for mig, at andre menneskers blod måske ikke bobler bare fordi der er en helsides reklame for Haruki Murakami, eller at det måske ikke er alle der er trætte af krimier og derfor ikke finder det absurd, st der er reserveret hele otte sidder kun til denne kategori.
I løbet af aftenen fik jeg kigget bladet igennem ca seks gange, og efterhånden faldt jeg da også lidt til ro, for som jeg prøvede at overbevise mig selv om, så er det hverken mere eller mindre end en reklame, og jeg må gi' dem, det virker. Jeg har lyst til at bruge alle mine penge, allerede inden huslejen er betalt og fylde den ene bærepose efter den anden med lækre nye bøger. Min hjerne har overbevist sig selv om, at jeg ikke kan blive lykkelig før jeg har købt i hvert fald fem nye bøger, og helst flere.
Det værste er, at hovedparten kommer på tilbud i januar, men jeg kan ikke vente, jeg må bruge penge, nu, nu, nu. Dem jeg bare må eje vil koste mig 1900. Kan jeg? Hvis jeg nu ikke spiser hele måneden? Nej, må ikke, jo kom nu, kan ikke, kan ikke lade være, fristes, frygter, længes. Er disse følelser ægte, eller er det blot et skalkeskjul for, hvad der virkelig er i vejen?
Holdt pause i skriveriet for at gå på netbank. Jeg har faktisk råd, men jeg ved jeg burde vente til januar, men det er jo nu jeg har lyst. Burde arbejde med min impulsivitet, men har ikke lyst. Ved heller ikke hvad jeg får i julegave, bøger er jo et oplagt bud, vil jo gerne give min familie en chance for at give mig bøger uden jeg allerede har dem i forvejen.
Men hvis jeg nu bare køber et par stykker, dem de ikke ved, at jeg ønsker mig, dem der nok ikke kommer på tilbud, det er der vel ikke nogen der kan klandre mig for, vel? Hvis jeg nu samtidig lover også at give penge til velgørenhed, så julen ikke bare bliver mig, mig, mig?
Hvem siger at man ikke kan købe sig til lykke :P
Ingen kommentarer:
Send en kommentar