Af årsager der går over min forstand går jeg altid i gang med projekter der umiddelbart overgår mine noget begrænsede evner. Jeg går op i et hvert givent projekt med stor gejst, men de fleste bliver lagt på hylden og glemt.
For et år siden impulskøbte jeg et kæmpe lærred, større end jeg nogensinde har prøvet at male på før. Nogle måneder efter tegnede jeg en grov skitse af Ikaros op uden at tage højde for ting som proportioner og komposition. Jeg tværede også noget tilfældig blå, alt for blå, maling på baggrunden.
I næsten et år har det stået og samlet støv i et hjørne, men her imens jeg har været syg og fanget i min lejlighed, så blev penslerne fundet frem igen. Jeg har været ganske flittig, og det er ikke helt ringe, men det er heller ikke helt godt. De manglende proportioner og vinkler forfølger mig.
Det måtte jeg så lidt forsinket gøre noget ved i går. Jeg brugte den halve dag på at bladre igennem anatomi- og tegnebøger (ikke at forveksle med malebøger) og tegne skitser, starte forfra og tegne mine ændringer op på lærredet. Pludselig gik det op for mig at jeg havde tilbragt en hel eftermiddag med at stirre på veltrænede mande numser.
Der er ingen pointe i alt dette. Mandenumser var lige som arme, vinger og fødder bare et spørgsmål om penselsstrøg og skygger, men jeg fandt selve tanken underholdende og et eller andet skulle jeg jo skrive om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar