Jeg havde det jo godt, ville nå det hele, så mange veninder jeg skulle mødes med, så mange overskudsagtige ting der skulle ordnes, jul der skulle fejres, så mange smil der skulle smiles til verden for at vise at alt er helt okay.
Nu kommer det til at lyde som om jeg har det helt vildt skidt, og det var kun meningen som en lille litterær finesse, for jeg har det faktisk fint, jeg pressede bare mig selv mere end jeg skulle have, og til sidst slap energien op.
Jeg har ladet mig fortælle, at når normale mennesker siger, at de ikke har mere energi, så er det ikke helt rigtigt, for så har de lige nogle ekstra batterier at køre på, men jeg og mange andre aspergere har ikke disse ekstra batterier, og når vi siger, at vi ikke har mere energi, så har vi vitterligt ikke mere energi.
Allerede før jul kunne jeg mærke, at det var ved at gå galt. Jeg var social fire dage i træk og kom bare hjem og krøllede mig sammen på sofaen foran fjernsynet, men jeg var for stædig, ville nå det hele, tænkte at det hele nok skulle gå, jeg kunne sove når julen var ovre.
Juleaften var også meget hyggelig selvom jeg var alt for træt til og komme i julehumør, og da der skulle åbnes gaver sad jeg på stolen og halvsov, men så i går kunne jeg ikke mere. Min far troede, at jeg havde det skidt, og det kan jeg egentlig godt forstå.
Jeg var så træt, at min ADD kom ud af kontrol. Normalt generer den mig ikke voldsomt, jeg har lært at leve med at selv små lyde forstyrrer mig og med, at jeg hele tiden afbryder hvad jeg har gang i for at gå på toilettet, i køleskabet eller bare en tur frem og tilbage, men i går for jeg sammen hver gang nogen bevægede sig, og det er en belastning når man er tre mennesker i en lille lejlighed.
Jeg ville gerne skrive lidt om hvordan det føles at gå asperger kold, men sandheden er, at det vel ikke rigtigt føles af noget, det gør ikke ondt nogen steder. Det er bare alle de parader man har lært at sætte op for at klare tilværelsen er blevet sænket, så man oplever en verden uden filter. Alle lyde, smage, lygte, lys, farver, temperaturændringer og fornemmelser der sker omkring en bliver registreret, for der er ikke kræfter til at sortere
Jeg havde bare brug for at komme hjem, men jeg ville ikke kunne klare en togtur, så min far var nødt til at køre mig. Normalt snakker jeg hele vejen, men jeg orkede ikke at sige ret meget.
1 kommentar:
puh jeg gik også autist kold i dag efter at have været hjemme hos mine forældre siden d. 23 og i dag var jeg til julefrokost hvor det meste af familien var samlet. Det var godt nok for meget.
Så bliver jeg træt og er stille og føler mig som en på 5 år, stod helt af ved pakkeleg da pakkerne fløj rundt omkring mig og der var pres på for at se hvem der kunne få skrabet flest pakker sammen. Det siger mig ikke noget de pakker der, men jeg deltog alligevel stille og roligt, endte med at jeg valgte at kun sidde med én pakke, for så vil ingen bytte pakker med mig, så ignorerede jeg pænt terningen når den viste at jeg måtte bytte pakke med nogen ;)
Men selv min gamle bedstefar på 86 kunne følge bedre med i legen end mig.
Pyh. Så nu er jeg heldigvis hjemme i min lejlighed og klar igen til januar efter en rigtig ferie alene ;)
Send en kommentar