Her mens jeg var syg spurgte den ene af mine kontaktpædagoger om hun skulle hjælpe mig med at få vasket tøj her inden jeg tager på juleferie.
Når jeg ikke er helt på toppen, er det der med at vaske tøj meget svært. Jeg ved ikke helt hvorfor, for jeg ved udemærket hvordan man vasker tøj, men det er det der med at komme ud af døren der virker angstprovokerende. Og fordi at jeg hele tiden skal frem og tilbage fra vaskekælderen er det et projekt der sluger al min mentale energi. Tit sluger det så meget energi, at jeg må vente til næste dag med at lægge det sammen. Min indre Hausfrau skammer sig, for tøjvask er jo en essentiel del af det at holde hus.
Det var meningen at min kontaktpædagog og jeg skulle ordne tøjvasken sammen, men da jeg fik at vide at bestillingssystemet var nede, og man bare skulle gå ned og håbe på at der var en ledig maskine, panikkede jeg. Tanken om at gå derned og finde maskinerne i brug og så skulle komme igen senere, var bare for meget.
Jeg var også nødt til at cykle ud i Føtex for at handle, og pludselig kunne jeg ikke få min dagsplan til at hænge sammen.
Når jeg ikke kan få min dagsplan til at hænge sammen, så bliver alting så rodet oppe i hovedet på mig. Jeg tror måske at folk der ikke har en Autisme spektrum forstyrrelse eller lider af svær stres har svært ved at forestille sig hvordan ens tanker kan blive rodede til en grad hvor man nærmest mister sig selv og bare går i stå.
Det var hvad der skete den dag, så jeg sendte min kontaktpædagog alene i vaskekælderen mens jeg tog i Føtex. Det var godt at jeg ikke skulle hjem og skifte maskine, for det stormede så jeg måtte trække hjem.
Jeg havde dog energi nok til selv at lægge mit tøj sammen, men og af den blå Ikea pose haler jeg et par kæmpe store gammelmandsunderpermissioner og det slog mig i første omgang helt ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar