Jeg er ikke bedre end alle mulige mennesker, jeg trænger også til ros en gang imellem, og får jeg ikke nok, må jeg selv opsøge den, så i går spurgte jeg min far hvad han synes om min blog. Han kunne heldigvis godt lide den, det ville have været skrækkeligt, hvis han skulle lede længe efter pæne ting at sige.
En af de ting han sagde er, at jeg er blevet meget mere voksen, men hvad vil det sige at blive voksen? Jeg har ingen af de ting man ellers forbinder med at blive voksen. Jeg har ingen uddannelse, intet job, ingen partner, jeg har ikke en gang et lån i banken, alligevel er det på en eller anden måde lykkedes, eller er det?
En af de ting jeg altid har forbundet med at være voksen er også samtid at kunne kalde mig for kvinde uden at skære grimasser efterfølgende, og det kan jeg ikke.
Jeg har haft svært ved at skabe mig et billede af hvad det egentlig vil sige at være kvinde. Jeg har altid fået de fleste af mine informationer fra bøger, men såkaldt kvindelitteratur kan være ret rædselsfuldt. Femikrimier om hvordan kvindelig intuition trumfer hårdt arbejde, menstruationstilbedende 70'er inspirerede romaner om at det hele i virkeligheden er mændenes og samfundets skyld, chicklit om storbypigen der elsker sex, sko, latte og cosmo, men der ikke er noget der stikker dybere og mommy novels om hvordan det hele er noget rod efter en barnefødsel, men at det hele sker på en komisk tjekket måde.
Hvad vil det sige at være kvinde, når nu sko bare er noget der skal holde mine fødder tørre? Er det obligatorisk at pleje og pynte sin krop? Må jeg gerne klippe mit hår selv og lade være med at tage en lilla ble om hovedet? Skal jeg absolut jonglere med både barn, karriere og mand? Skal jeg hade mænd, fordi de i tusinder af år har undertrykt os? Skal jeg hade kvinder fordi de ikke kæmper hårdere for deres ret? Der er så mange spørgsmål, mange flere end disse. Det hele er så forvirrende.
Da jeg fyldte 18 i midten af 2. g og var udsat for sex chikane fra nogle af drengene i min klasse, brød jeg sammen. Jeg kunne ikke forholde mig til at være voksen, til at være kvinde. Jeg udviklede anorektiske og bulimiske tendenser. Mit ønske var at blive så tynd, at min menstruation stoppede, så jeg ikke skulle være kvinde, ikke være voksen.
På grund af en blanding af medicin og vægttab er det lykkedes mig at slippe af med min menstruation, men det hele er ved at indhente mig, for jeg er jo nærmest voksen, jeg bruger bordskånere, læser Berlinske og betaler alle mine regninger til tiden.
Måske jeg en dag vil finde mig til rette i rollen som kvinde og spise det min krop har brug for og veje det der er sundt for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar