Jeg fortæller engang imellem folk, at jeg føler mig voksen, og at jeg faktisk har gjort det gennem et par år nu. Ikke dermed sagt, at jeg ikke stadig kan være yderst barnlig og være på tværs eller ønske mig et kram. Jeg mener nok mest, at jeg føler mig ansvarlig for mine handlinger samt en erkendelse af, at jeg ikke er universets absolutte centrum. Der er folk der har problemer med begge dele, men generelt så tror jeg ikke, at jeg det har det meget anderledes end så mange andre. Der anderledes/sære ved mig er, at jeg derudfra definerer mig selv som voksen, og det er bestemt ikke 'passende' at sige sådan.
Jeg har ikke lavet en rundspørge eller noget, men når jeg snakker med mine veninder og bekendte, så får jeg generelt et billede af, at det med voksenlivet, det er meget umoderne, men det skyldes nok vores forskellige opfattelser af hvad voksenlivet er. Mange ser nok voksne som nogen der har slået sig ned og begynder at gro fast, mens jeg ser det som en anerkendelse og en ro omkring sine særheder.
Den bedste fødselsdag jeg har haft var da jeg blev 20, for så var jeg ikke længere teenager. Jeg hadede at være teenager, jeg hadede skolen, jeg hadede mig selv jeg hadede mange ting, men fra min 20 års fødselsdag har hadet taget af og jeg er ved at have fået ro, både i mig selv og i en verden som måske gerne vil have mig alligevel.
Jeg kan godt stadig opføre mig tosset engang imellem, men det skyldes ikke, at jeg ikke er voksen, det er bare fordi jeg generelt er lidt sådan småtosset. Jeg ved ikke lige om jeg elsker min tossethed, den er ikke noget jeg ønsker at bære uden på tøjet, men jeg har mere eller mindre fundet fred med den.
For noget tid siden, da jeg begyndte på universitetet og begyndte at interessere mig for hvordan jeg går klædt, troede jeg, at jeg var nødt til at lade som om jeg var en en anden, men efterhånden som det holdt op med at være nyt og skræmmende, har jeg fundet ud af, at jeg også kan være sådan en person der kan lide pæne ting og god kvalitet. Jeg kan også være den person der laver mine lektier og 'tager ansvar for egen læring'. Jeg kan være den der sidder og pjanker højlydt, ikke for at skjule min usikkerhed, men fordi jeg oprigtigt morer mig. Jeg kan være den person der sidder stille og lytter, ikke fordi jeg føler mig uværdig, men fordi det nu er min tur til at give nogle af de ting som jeg har fået igennem de sidste par år. Og inden det hele bliver alt for pænt og rosenrødt, så er jeg også sådan en der kan brokke mig i evindeligheder over ting der i virkeligheden ikke betyder så forfærdelig meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar