נְקֵבָה "hun" kommer af verbet "at gennembore"
שְׁפָחֹת "slavinder" kommer at verbet "at udspy sin sæd"
Tænkte bare, at jeres liv ville være meget rigere vidende dette.
Efter min eksamen i mandags, har jeg været nedtrykt, grænsende til det deprimerede, for selvom jeg fik 12, så var det jo ikke andet end jeg havde forventet. Må man gerne tænke nåh ja, det var så det, når så mange andre har kæmpet så hårdt for en tilsvarende karakter? Må jeg godt tænke, at det ikke er noget særligt? Måske er det fordi jeg føler, at det burde have været noget særligt. Min præstation skulle have været noget særligt, hele situationen skulle have været noget særligt, for det var jeg ikke bare en eksamen, det var jo Målet, sådan som det har været formuleret alle de år jeg har været syg, så jeg ved ikke, om jeg ligefrem forventede en lille sejrsmelodi, men i hvert fald noget derhenad, men der var ikke nogen sådan ting, for det var jo bare en eksamen, en helt almindelig eksamen lige midt i min bachelor, og det er ikke noget særligt.
Jeg kan ikke lade være med også at have grimme tanker som jeg ikke ønsker at have. Jeg under virkelig folk deres karakterer, for de har arbejdet virkelig hårdt og jeg kunne også høre på dem at de havde god forståelse af det læste, men jeg har mere erfaring end dem, og derfor føler jeg at jeg burde have præsteret noget særligt. Det er svært helt at vide om jeg er fornærmet over, at de klarede sig lige så godt som mig, eller om jeg er sur på mig selv over ikke at gøre det bedre, men hvordan gør man det bedre end 12? Der var én af drengene, som jeg ikke rigtig kender, der havde klaret sig så godt, at læreren havde prøvet at overtale ham til at vælge hebraisk højniveau, hvilket er stort, og jeg er misundelig over, at læreren ikke sagde noget særlig interessant til mig da jeg fik min karakter. Det er ikke den helt grimme jalousi, men følelsen sidder lidt derinde et sted.
Nu er det overstået, og hvad så nu? Hvad skal jeg stille op med mit liv? På det seneste har mit liv bestået af at læse hebraisk, eller have dårlig samvittighed over ikke at læse hebraisk, så nu mangler jeg mål, mening og retning
1 kommentar:
Jeg kender det der så godt. Jeg har selv lige fået 12.... og det er fedt. Men jeg kunne godt tænke mig, det var blevet et 13 tal. Min underviser skulle lige have sagt, at hvis det var før i tiden, så havde jeg fået 13. Fuldstændigt ulogisk og totalt ligegyldigt... I know... Men alligevel :-)
Send en kommentar