Om forsinkelser

I går skete der en personpåkørsel ved Viby, Aarhus, og det var selvfølgelig meget tragisk, men endnu mere tragisk (for mig i hvert fald) var at togtrafikken ud af Aarhus blev hæmmet. Jeg ved ikke hvornår det hele startede. Jeg har ikke kunnet finde noget om det på netaviserne, og så var det nok ikke så alvorligt, og derfor tænker jeg, at det sikkert er fint nok at gøre lidt grin med.

Da jeg kom ned på stationen var der mennesker overalt, og det var temmelig angstfremkaldende. men mit tog kom da trods alt, og jeg var heldig at få en plads, men toget blev bare ved og ved med ikke at køre, og så stod der pludselig, at afgangen var aflyst og at vi måtte vente 30 min på næste planlagte afgang. Fint nok, men den tid nærmede sig mere og mere, og der skete ikke en skid.

Til sidst kom der da en lokofører der fortalte, at "jamen vi skulle da over i et andet tog(med afgang om 5 min). Så vi hankede op i hvad vi måtte have af bagage og jakker, og storkede af sted. Ved et rent lykketræk fik jeg en siddeplads, mens toget hurtigt fyldtes til bristepunktet. Vi havde alle sammen enormt travlt, for de havde jo sagt... Dog skete der ikke noget som helst i meget lang tid.

Til sidst sagde de over højtalerne, at de beklagede en forsinkelse på 11 min, men der var altså lidt kaos. 11 min min bare røv, prøv 40, men det ser vel bedre ud i statistikken hvis man bare aflyser de alt for forsinkede afgange.

Jeg kan godt gå temmelig meget i panik når ting omkring mig ikke fungerer tilfredsstillende, for er det ikke nok, at jeg selv kludrer forfærdeligt i tingene? Det har noget at gøre med mit behov for kontrol, både min egen og andres. Men jeg tog nu gårsdagens eskapader relativt roligt. Jeg havde godt nok lidt hovedpine, men jeg var nødt til alligevel at have musik i ørerne, for lydende fra så mange mennesker ville være alt for påtrængende. Folk opførte sig ellers pænt, hvilket man ikke altid kan forvente i den kollektive trafik.