En af ulemperne ved at gå på universitetet, er at man har en helt forfærdelig lang sommerferie, 2½ måned, heldigvis er der noget der hedder sommeruniversitet, så jeg skal tilbringe hele juli med at studere vikinger på Aarhus Universitet. Det er fire uger med et hårdt program hver dag, og jeg ved på forhånd, at jeg ikke kan klare det hele, men da det ikke er en del af mit studie, så kan jeg vel også selv bestemme om det kan betale sig at gå op til eksamen til. Men betale skal jeg, 1500 kr, men for 3 ugers underholdning er det ikke fordi det er så slemt.
Men selvom jeg taler om at det bare er for sjov, at jeg gør det her, så ved jeg også, at det ikke er helt sandt alligevel, for jeg vil ikke kunne lade være med at prøve at gøre det bedste jeg kan. Dette er ikke mit fag, så om jeg så læste fra nu og så til juleaften så ville jeg ikke have en chance for at blive den bedste, og ja, det kan godt ærgre mig lidt, men sådan er livet nu en gang, og det er trods alt ikke noget jeg tager skade af, nærmest tværtimod.
Igennem det seneste år, har jeg på den skolemæssige front kun oplevet fremgang, forst med forfatterkurset og uni, og det har været super fedt, men måske trænger jeg til at blive mindet om, at det ikke altid kan være sådan. Jeg siger ikke, at jeg skal knægtes og bryde sammen, jeg siger bare, at jeg skal arbejde for føden, og se at jeg ikke skal give op, bare fordi det ikke lige ligger til et 10 eller 12-tal.
Jeg sidder med jævne mellemrum og vender tilbage til programmet, som jeg så for første gang i dag, og jeg svinger mellem at være super spændt, og voldsomt nervøs, for for at være ærlig, så har jeg ingen anelse om hvad det er jeg er ved at kaste mig ud i. I hvilken grad vil jeg på grund af min alder og mit studie skille mig ud?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar