Min farmors penge

Mynthe plus Simonsen

Da jeg nu klarede mig så godt til min eksamen, så gav min farmor mig nogle penge til at købe noget godt til mig selv. Dagen efter fik jeg en grim ekstraregning på 5000 kr, som jeg modvilligt måtte betale af min opsparing. Jeg må indrømme at tanken om IKKE at købe noget for farmors penge strejfede mig, bare at lade dem indgå i dette sorte hul af nødvendigheder, men jeg ved at hun ville blive glad for at høre hvad jeg har brugt dem på, og jeg ville blive glad over at bruge dem, så da jeg alligevel var i Aarhus i går til et ikke særlig nødvendigt møde på Rådgivnings- og Støttecentret (dem der står for min mentor/tutor), så skulle der shoppes.

Først var jeg inde i en butik der sælger gamle smykker, for jeg havde lidt et godt øje til nogle ringe med tyrkis, men åbenbart har jeg fede fingre, for jeg kunne ikke passe dem andet end på min lillefinger. Jeg hader at blive bekræftet i min fordom om, at jeg er fed. Eller det er jeg som sådan ikke, det føles bare sådan en gang imellem.

fugledetalje

Min særlige gave fra farmor fandt jeg i Mynthe plus Simonsen som havde 40-50% på alle deres varer, hvilket reducerer prisen fra meget dyrt til kun lidt dyrt, men så er materialet også tilsvarende lækkert.

Der er ikke noget unormalt i at kunne lide lækre materialer, det er jo ligesom derfor man omtaler dem som sådan, men min autisme gør det måske lidt mere intenst. Fingerspidserne på min højre hånd er noget af det mest følsomme på min krop, så jeg har en vane med altid at skulle gå og og røre ved ting. Jeg er dog ikke altid enig med resten af verden i hvad der er behageligt og hvad der ikke er. Mursten godt, satin skidt, uld godt, kridt skidt osv. Før i tiden, før jeg begyndte på alverdens typer af medicin, da, når jeg havde det skidt, så kunne jeg godt lide at gå ind i dyre butikker og bare røre ved tøjet.

Men min shoppetur fortsatte lidt endnu, for jeg var kommet af sted tidligt om morgenen, og jeg havde fejllæst DMI, så jeg var kommet af sted i sko, jeans og jakke. Jakken kunne jeg heldigvis putte i tasken, men jeg havde det stadig modbydelig varmt, så jeg gik i ONLY og købte det første par denim shorts jeg kunne skrue mine (fede) lår ned i. Jeg synes selv at jeg kommer til at ligne en sovjetisk kuglestøder fra midt 80'erne, men de altid så støttende pædagoger synes at de ser fine ud, men pyt, shorts er shorts og jeg fik en mere håndterlig temperatur.