Jeg har haft min første originale/selvstændige tanke, altså i hebraisk. I går skrev jeg til min lærer i forbindelse med, at vi i dag har spørgetime før vores eksamen i næste uge. Han syntes, at det var synd hvis jeg skulle tage hele vejen til Aarhus for så lidt, så han svarede tilbage. Lident kunne han vide, at jeg hungrer efter selvskab, og tager med alligevel for forhåbentligt at kunne drikke en kop kaffe med mine medstuderende.
På hebraisk kan præpositionen לְ med suffix svare til en etisk/pleonastisk dativ, det vil sige, at personen der skal udføre en handling vil have fordel i at den udføres. i de tekster vi har opgivet til eksamen, og er de tekster vi kan komme op i (vi skal op i kendt tekst), der findes udtrykket לֶךְ-לְךָ som bare oversættes med "gå" da dativen ikke oversættes.
Jeg skrev til min lærer og spurgte, om udtrykket mon var beslægtet med formuleringen "af sted med sig" og hvad forældre ellers kan finde på at sige til deres små poder. Min lærer svarede tilbage, at selvom det ikke var 100 procent korrekt, så var det en interessant sammenligning, som bestemt var en tanke værd.
At få en selvstændig tanke har ikke udelukkende noget med dygtighed at gøre. Jeg har været dygtig hele tiden, men jeg har nogle fåreagtige tendenser og følger min lærer blindt i hvad han siger. Det var nu fedt for en gangs skyld at tage min lærdom skridtet videre, og det er vist også det der i teorien er meningen med undervisningen, at vi skal komme dertil, hvor vi er i stand til det, så det var lige i sidste øjeblæik, at jeg klarede det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar