Om at snyde med sine lektier

I går havde vi prøve i latin omkring kasusendelser. Jeg havde 75% fejl, hvilket overraskede mig mere end det burde have, jeg ved nemlig godt at jeg er en snyder. Mine oversættelser i latin bliver nemlig ganske udmærkede, men det er ikke fordi jeg er god til latin, det er fordi jeg er god til dansk. Hvis jeg får x antal danske ord, er jeg ret god til at sætte dem sammen så det giver god mening, også udenhelt at kunne kende forskel på en akkusativ og en ablativ. Kasus endelserne kan jeg så genkende, og skrive in i mine noter uden helt at vide hvad jeg snakker om. Jeg kan øve mine kasusbøjninger lige så meget det skal være, men hvis jeg grundlæggende ikke ved hvad en ablativ er, så hjælper det mig ikke voldsomt meget.

Akk: Køre ned i grøften
Abl: Køre nede i grøften

Det var sådan jeg kom igennem græsk, men det var også derfor jeg dumpede til eksamen. Jeg har ikke lyst til også at dumpe til latin, så måske er det noget jeg bør tale med min tutor om.

Men jeg kunne ikke snyde mig igennem denne prøve, hvor vi selv skulle skrive kasusendelserne ind, og jeg ønskede ikke at snyde så meget, at jeg skrev af efter min sidemand som var meget bedre end mig. Det 'sjove' var, at det ikke kun var kasus jeg kludrede i, jeg kludrede i det hele, køn, tal, kasus og deklination. Det hele var et stort rod, så spørgsmålet var egentlig ikke hvordan jeg fik så mange fejl men hvordan jeg ikke fik flere.

Jeg laver en del sjov med det, men et er blandt andet for at skjule den trykkende fornemmelse jeg har indeni. Det er aldrig sjovt, at se på skrift, hvor dårlig man i virkeligheden er. Det er ikke sådan, at jeg føler trang til at sætte mig ned og græde, men jeg har lyst til at sætte mig i et hjørne og være deprimeret i et stykke tid. Det har jeg dog bare ikke tid til, for der er masser af lektier der skal laves, og jeg bliver nødt til at lave dem, hvis jeg skal blive bedre til dette her.

Selvmedlidenhed kan være godt, det er noget jeg går rigtig meget ind for, når nu der ikke er andre der har lyst til at have ondt af én, men det kan også være en hæmsko, når der er behov for, at man få fingeren ud og kommer i gang med at ændre på sin situation, og der er behov for at ændre ens situation, hvis man har behov for at føle selvmedlidenhed.