Skolestart 2

Så var det i går at det gik løs. Jeg sad i toget på vej ind på universitetet, og da jeg så ud af vinduet så jeg at bladene var begyndt at antage en brunlig nuance. Er det virkelig allerede blevet efterår? Det regnede også, hvilket gav en grå tone til hele sceneriet.

Jeg var en lille smule trist, ikke over vejret, men over mig selv. Som jeg sad der i toget, hadede jeg min krop. Jeg har jo hele tiden vidst, at jeg har taget på i løbet af sommeren, men det var som om jeg opdagede det på ny. Det var virkelig en overvældende følelse, og jeg var ikke overbevist om at jeg ville kunne klare skoledagen, når jeg så sådan ud, men hvad var alternativet? Skulle jeg blive hjemme til jeg har tabt mig? Og hvor lang tid ville det så tage mig? En uge? En måned? Jeg har lige skrevet i et brev til mentee, at hun ikke kan lade sin krop overtage hendes liv, men hvordan kan jeg tillade mig at sige sådan, når jeg ikke kan gå foran med et godt eksempel? Desuden var jeg så desperat efter at komme i gang og efter at møde mennesker igen, at det ville lykkes mig at komme derind, om jeg så havde farvet mit hår tisgult og klippet det i en uklædelig page.

Jeg havde for et par uger siden noteret tidspunkterne for lektionerne i min kalender, men jeg havde glemt det med bygning og lokale, desværre var Timeplaner nede i weekenden, så jeg spurgte desperat på vores facebookgruppe, for jeg ville ikke ricikere samme situation som sidste år hvor jeg uforvaret endte midt i en gruppe arabiskstuderende.

Jeg må når jeg nu ser tilbage have været lidt ensom, for mit møde med den virkelige verden slog mig som med en forhammer. Jeg snakkede ca tre gange så meget som jeg plejer, hvilket de andre vist syntes var lidt sjovt. Jeg selv syntes at de var pinligt, for jeg sagde mange dumme ting. De ting jeg sagde, var ikke sårende eller virkelig stupide, sådanne ting som jeg ville kunne få et helt indlæg til at handle om, men bare sådan helt almindeligt åndede, som vi sagde det i gamle dage, ugennemtænkte kan vi også kalde det..

Jeg havde ikke fået købt min latinske grammatik, jeg troede ikke at vi skulle bruge den her til start, men det skal vi. Jeg gik helt i panik ved tanken om at komme bagud fra start, som jeg gjorde i græsk i sin tid, et fag som jeg endte med at dumpe. Jeg tror det er meget menneskeligt at gå i panik ved studiestart, alle virkede bare så cool med det hele. Det gjorde jeg nok også selv, for de andre kender mig nok ikke godt nok til at se gennem den jokende facade. Jeg greb en veninde og trak hende med ned i Stakbogladen, de studerendes boghandel. Det er studiestart for alle, så køen var enorm. Det tog os 40 sekunder at finde bogen, og det tog os en time at stå i kø. Jeg er meget panisk omkring køer, og jeg var endda panisk i forvejen. Man står så tæt i en kø, med mennesker man ikke kender, man har stadig sit overtøj på, hvilket er for varmt, men man tager det ikke af, for man bilder sig ind, at man jo snart skal ud igen. I en boghandel er der i det mindste gode ting at kigge på. Jeg fandt bogen, som man da bare måtte have hvis den ikke lige var så dyr, "squirrels of the world", og det er endda en tyk bog. Indrømmet, jeg har en lidt mærkværdig sans for humor. Jeg kan desuden ikke finde ud af at sige 'squirrel' min kæbe og tunge går nærmest i krampe når jeg prøver.

Første skoledag er altid fuld af sanseindtryk, lyde lys og nye ideer. Dette var nogen af mine, som efterlod mig udmattet og nærmest lykkelig.