Studiestartssyg

Jeg har lige været nede i kælderen for at hente mit vasketøj. Jeg bor på første sal, så det burde være en overkommelig tur, men jeg pustede og stønnede og svedte som en bryggerhest, så enten er jeg i ekstremt dårlig form, eller også er jeg bare mere småsyg end jeg troede.

At mit helbred skrænter her ovenpå semesterstart er der ikke noget usædvanligt ved, og mange fra mit hold går også og snøvler lidt. Hvis man så bare kunne blive ordentligt syg og sengeliggende et par dage til en uge, men det gør man ikke, man kan lige akkurat udføre sine vanlige pligter på nedsat styrke, og bagefter er man træt og føler sig en lille smule død indeni. Jeg har nu haft det sådan i to uger, og der er ingen tegn på bedring, tværtimod har jeg fået det dårligere, men det er hvad man må tage med.

Jeg møder ikke op til timen i dag, men det er ikke fordi jeg er syg. Jeg skal mødes med min tutor , så vi kan finde ud af præcis hvad det er jeg ikke ved om græsk/latinsk grammatik, hvilket nok viser sig at være en hulens masse, men nok stadig mindre end jeg regner med.

I løbet af den tid på gymnasiet hvor jeg havde tysk og mine tre semestres græsk, gik det op for mig, at jeg ikke forstod grammatikken, og det blev en del af min selvforståelse at jeg ikke forstod grammatik, og det blev denne store uhyggelige sky der hang over hovedet på mig. Hver gang nogle forklarede mig noget, og jeg forstod, tænkte jeg, at jeg måtte misforstå et eller andet, for hvis det var så let, så burde jeg  kunne finde ud af det. Så var det nemmere at tro at det var så vanvittigt svært, at jeg ALDRIG ville kunne finde ud af det, for så 'slap' jeg for at prøve. Nu skal jeg så alligevel prøve, for jeg kan såmænd nok fake det godt nok til at bestå, men hvis jeg vil have en god karakter, så bliver jeg nødt til at arbejde for det.

Det er måske også derfor jeg alligevel lavede lektier til i dag, selvom jeg slet ikke kommer til timen, eller det er det faktisk ikke, jeg ville bare ønske at det var grunden, for det lyder godt at sige. Sandheden er nok nærmere, at det er bare hvad jeg gør. Læreren siger at jeg/vi har det og det for og jeg laver det uden at tænke nøjer over det. Er det en god grund eller en tåbelig én? Jeg er jo ikke i folkeskolen længere. I hvert fald lavede jeg mine lektier.