Om latin

Jeg er nu kommet til det punkt, hvor latin faktisk begynder at blive sjovt. Det skyldes blandt andet, at vores tekst langsomt begynder at kunne blive mere kompleks. Drusilla der snakker om smukke roser er ikke spændende at læse om. Valerius der skælder ud på en dorsk slave er derimod lidt mere interessant.

Det er lidt underligt at sidde med latin som eneste fag. For de andre er det bare et fag ud af 3 eller 4. Det var for den sags skyld det samme med hebraisk, men der havde jeg også det sociale spil på skemaet, som noget nyt og skræmmende.

Latin er ikke, i en protestantisk teologiuddannelse, noget særlig vigtigt fag, nærmest tværtimod. Nogle gange kunne man tænke sig, at det kun var på grund af traditionen bag, at det stadig er på skemaet. De andre fra mit hold havde de samme tanker om hebraisk i sin tid, men jeg selv fandt hebraisk så skide hamrende spændende, at jeg slet ikke kunne følge deres tankegang.

Jeg har bestemt hverken noget imod latin eller imod traditioner, men jeg tror fuldt ud på vigtigheden af at kalde tingene ved deres rigtige navn. Desuden er jeg jo katolik, og latin er stadig det officielle sprog i Vatikanet, så det er mere relevant for mig end for hovedparten af mine medstuderende, hvilket så her skal være mig en påmindelse om at tage det lidt mere seriøst.

Jeg ved allerede nu, at jeg ikke kan komme til timen må mandag. spørgsmålet er så, om jeg skal lave lektierne alligevel og blive super klog, eller om jeg skal lade være og blive super afslappet. På den ene side vil det være godt for mig at lave mine lektier, for jeg er jo fra start langt bagud på grund af mit manglende græsk, på den anden side har jeg lige købt en rigtig god bog. På den ene side vil jeg ikke ødelægge mit selvbillede som stræber, på den anden side, så er det en virkelig god bog. Flere af jer er boginteresserede og vil spørge hvilken en det er. Det er "Og sådan blev det" af Maren Uthaug.

Som en lille afsluttende bemærkning. En af mine medstuderende spurgte angående udtalen af latin om vi fulgte den italienske eller tyske skole. Jeg kender ikke forskellen men jeg kan gætte. Vores lærer stod et par sekunder og tænkte, så svarede han at vi følger det midtjyske skole. Som om vores udtale spiller nogen væsentlig rolle når vi kun skal have det i to semestre.