Når jeg forlader huset, især for at tage til Aarhus, så har jeg altid musik i ørerne, men i går ville min ipod ikke tænde. Først troede jeg at det var batteriet, men det var det ikke. Den har holdt i 5 år, hvilket vel i princippet er ganske godt i forhold til den generelle kvaliteten af moderne teknologi. Nu bliver jeg nødt til at købe en ny, hvilket er surt, men ikke uladesiggøreligt. Hvad der til egengæld ikke er muligt er, at jeg skal fortsætte med at gå uden musik.
Jeg er egentlig ikke voldsomt interesseret i musik, jeg er ikke god til at genkende god kvalitet, og jeg har ikke nogen yndlingsgenre (danserinder med lår som rigtige kvinder>>>). Hvad jeg derimod er afhængig af er noget der kan overdøve larmen fra menneskene omkring mig. Jeg holder faktisk meget af mennesker, men det hjælper når man ikke skal lytte til dem, ikke at jeg ikke gider at høre på hvad de har at sige (for det meste), men jeg tænker på den generelle støj der produceres af mange mennesker samlet på et sted, som for eksempel i en butik eller i et tog..
I går var jeg på universitetet, og jeg havde altså ikke min musik. Det var et hyggeligt og produktivt møde jeg havde med min tutor, men derudover var det en rædselsfuld tur. Jeg er meget lydfølsom, for min hjerne kan ikke, eller har i hvert fald svært ved at sortere i lyde, og uden musik i ørerne var togturen smeltedigel af støj til en grad hvor jeg ligefrem blev køresyg.
Jeg klarede dog turen frem og tilbage, men da lå i min seng i gårs aftes kom angsten og uroen, og den slog mig hårdt, og jeg måtte ned til pædagogerne flere gange efter noget beroligende før jeg endelig faldt i søvn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar