Introversion is "the state of or tendency toward being wholly or predominantly concerned with and interested in one's own mental life".Jeg kan godt forstå hvorfor citatet lyder sådan. Vi har efterhånden i rigtigt mange årtier har en tendens her i samfundet om, at individet, ikke dets tanker og følelser, men dets handlinger, evner, udseende, fejl osv. har været i fokus. Vi har skullet stille os på en bjergtop og råbe ud over verden, 'se mig', 'red verden'. 'elsk mig', 'had mig', 'så tag jer dog sammen'. Budskaberne er forskellige, men evigt og altid skal der råbet op.
Se bare på reklamerne, først var der en fed idiot i en boxer reklame der skreg, det var forfærdeligt og der blev snakket om den i medierne, men nu skriger de alle sammen, for det er jo sådan man gør, hvis man vil have sit budskab igennem.
Men interesserer introverte sig virkelig kun for sig selv? Man kan godt ønske at redde verden uden absolut at tage det første fly til Afrika for at bygge en skole (for en dansk gymnasieelev er jo bare SÅ meget bedre til den slags end en hvilken som helst afrikaner). Jeg interesserer mig rigtig meget for hvordan folk omkring mig har det, jeg vil gerne være sammen med dem. jeg vil gerne tale med dem om de ting der interesserer dem, men ikke nødvendigvis mig, men for at have energi og overskud til at kunne klare det, så har jeg behov for en gang imellem bare at være mig selv. Jeg lader op ved at være stille, jeg elsker at være stille, jeg har ikke noget behov for at være udfarende, jeg kan godt være det, jeg kan godt lave fis og ballade, men jeg kan også godt lade være.
Jeg kan huske på gymnasiet, hvor forfærdeligt det var at være introvert, da hovedparten af de sociale relationer blev knyttet til festerne, som jeg egentlig ikke brød mig om at komme til. Venner havde jeg også uden for gymnasiet, så det havde ikke været så slemt, hvis det ikke lige var, at dem man festede med om fredagen, også var dem man dannede fysikgruppe med om mandagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar