Jeg læser en del om Afrika, og jeg lader mig fryde ved at læse om hvordan de 'stakkels' vildfarne afrikanere ikke kan gøre tingene på den 'ægte og civiliserede' europæiske maner.
Det minder mig om da jeg var på højskole, da var der en gruppe der havde været i Ghana. De kom hjem og fortalte en masse vildt fede historier, men de kunne også nogle af de klamme, dem der fik os til at gyse og fnise på samme tid. Som ægte frelsende engle, havde de prøvet at lære deres værtsfamilier (ægte afrikanere i lerklinede hytter) om hygiejne, hvilket da var nobelt af dem.
Efter at de kom hjem, kom der en Ghanesisk kvinde op til Danmark og skulle være i en periode. Jeg havde ikke meget med hende at gøre, men der var en ting jeg bed mærke i. Denne kvinde, som skulle lære af vores civiliserede levevis, syntes at vi var så mega f***ing klamme at vi sad på det samme toilet og besørgede. Ghana gruppen prøvede forgæves at lære hende at bruge et toilet. Jeg ved ikke om de troede at hun ikke kunne finde ud af det, men jeg tvivler, de var jo ikke dumme, bare idealistiske. I hvert fald blev hun i lang tid ved med at besørge i brusekabinen, til rengøringdamens stor frustration.
En anden ting jeg tænker på er hvordan jeg i gymnasiet gjorde mig endnu mere upopulær ved at kalde klassens stejernefrøs politisk korrekte og idealistiske intentioner efter gymnasiet for operation klap en neger på hovedet. Hun skulle til Tanzania og bygge en skole, for det ved en 19-årig dansk gymnasieelev nemlig SÅ meget mere om end en afrikansk håndværker. OM skolen ellers ville være blevet bygget er så en hel anden sag, men HVEM skulle så undervise, det meldte historien ikke noget om.
Jeg har ikke noget imod, at unge mennesker udfører idealistisk arbejde, de lærer sikkert en helt masse af det, men lad dog være med at være så pokkers hellige. Hvad sådan en tur er, er en på opleveren, hvilket er noget enhver der har overlevet gymnasiet fortjener, men lad være med at tro at man redder verden. Tag af sted, brug nogle penge, tag en masse billeder, knyt nogle venskaber, og kom hjem og fortæl, fortæl endelig, men lad være med at narre jer selv og os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar