fredag den 22. juni 2012

Når bare du ikke er skuffet over mig...

Jeg træner jævnligt mit løb, og det går stødt og roligt fremad, nogle gange måske lidt for roligt, så i onsdags gav jeg den lige en ekstra skalle, selvom jeg vidste at jeg ikke måtte, men jeg var faktisk en kende stolt, da jeg over for min tidligere kp/løbetræner. Jeg vidste at hun ville se misbilligende på mig, og så ville vi grinende snakke om, hvordan jeg kommer videre derfra. Men det var bare ikke det der skete, ikke den her gang i hvert fald.

Det viste sig, at mit system med at løbe ca lige langt, hver gang jeg er henne i fitness centret og løbe, var helt forkert. Jeg havde måske nok et eller andet sted satset på, at få ros, fordi det sådan generelt går rigtig godt. Jeg har en tendens til at overfortolke folks reaktioner, især folk der betyder noget for mig, så jeg krympede mig under det blik hun sendte mig. Jeg lyver kun lidt, når jeg siger, at jeg blev 1½ hoved mindre.

Det var en dag hvor jeg generelt bare var rigtig rigtig træt, så i løbet af aftenen begyndte jeg at flæbe, og jeg havde uendelig ondt af mig selv, for nu kunne hun sikkert ikke lide mig mere. Så snakker vi ikke om at det egentlig er en smule nedgørende over for alle de rigtig søde og dygtige mennesker jeg i tidens løb har tænkt det om, for tænker jeg virkelig på dem som så sølle, at de virkelig kunne finde på at miste respekten for mig, bare på grund af nogle ubetydelige småfejl?

Da min tidligere kp så var på arbejde i går satte vi os ud og nød solen og lavede et RIGTIGT løbeprogram.

Det var helt fantastisk at sidde der og tale med hende, for normalt sker det kun, når jeg har det rigtig, rigtig skidt og sidder og tuder eller måske oven i købet bløder fra en flænge i armen. Men vi sad der bare, og solen bagte, og livet var skønt.

Vi snakkede om hvordan alle mennesker har brug for et system når de træner, men at jeg som asperger måske har det i endnu højere grad. Jeg skal ikke gøre noget ret mange gange før det er en regel. Har jeg løbet lidt ekstra én dag, er det pludselig en regel, at jeg skal løbe lige så langt de andre dage. Jeg har brug for mine regler og systemer for, at jeg kan få min hverdag til at fungere, men nogle gange er der behov for at der er en udefra der kommer ind i min privatsfære og sætter orden, for jeg kan ikke altid selv sortere mellem gode regler, og dårlige regler, det skal en person jeg stoler rigtig meget på gøre for mig.

2 kommentarer:

Frossenfuldmaane sagde ...

Det med ikke altid at kunne kende gode regler fra dårlige, og have brug for hjælp til det, det kender jeg SÅ godt! Tak fordi at du lige satte ord på noget, jeg ikke selv kunne!
- Er det okay, at jeg viser dette, til en af mine pædagoger?

Linda sagde ...

Jeg vil være STOLT hvis du kan bruge mine skriblerier til noget :)