Jeg er ikke altid de bedsteste venner med DSB, og i går da jeg skulle til Odense var ingen undtagelse. Jeg startede ud med et Arriva tog det skulle fragte mig til Aarhus, hvor jeg skulle skifte til et overfyldt DSB, hvor jeg ikke havde pladsbillet, men det havde alle andre heldigvis heller ikke, så jeg kom da i det mindste til at sidde ned. Allerede i Horsens blev vi gennet ud at toget og over i nogle busser der skulle fragte os til Vejle på grund af noget sporarbejde.
Jeg havde det helt forfærdeligt varmt inde i bussen. Udluftningen var ikke tændt, men min krop stod selv for meget af varmeproduktionen. Jeg havde godt nok læst om det med busserne på nettet, men det var stadig nyt og uventet, og det reagerede min krop på, ved at sætte temperaturen op, og streshormonerne pumpede rundt i kroppen på mig. Det var ikke et decideret angstanfald, og jeg kunne forholde mig sådan nogenlunde roligt, men det var bestemt ikke sjovt. Den unge pige ved siden af mig havde en meget tung parfume på det rev og sved i næsen. Hun var ikke meget ældre end mig, hvis overhovedet, men den fik hende til at lugte sam en gammel dame. En ung mand på den anden side af gangen sad og konverserede nogle gamle damer bag mig.
Lydende, lugtende, varmen og bussens bevægelse gjorde mig køresyg, og vejen til Vejle føltes alt for lang. Flere gange sad jeg og tænkte, at NU måtte vi da snart være der. Egentlig tog det ikke ret lang tid, det føltes bare sådan. Jeg prøvede at rejse mig op før bussen standsede, men andre havde fået samme gode ide, så jeg sparede ikke rigtigt nogen tid derved,, men langt om længe kom jeg ud i den friske luft, hvor jeg blev sendt videre til næste tog, der skulle fragte mig det sidste stykke hjem til farmand.
Det var en ikke særlig behagelig oplevelse, men det kunne egentlig have været værre. På en eller anden måde lykkedes det mig at resignere, og bare lade mig flyde med strømmen. Så meget af tiden trak jeg faktisk vejret helt roligt. Det skadede selvfølgelig ikke, at jeg fik en siddeblads i kørselsretningen hele vejen.
1 kommentar:
Ja, når toge/busser er overfyldte, kan det være meget ubehageligt!
Er lige lidt nysgerrig: Hvad tid var du på Vejle banegård?
Jeg var nemlig også på Vejle banegård, igår, så det kunne da være lidt pudsigt, hvis vi var der på samme tid... ;)
En ting der nogle gange hjælper mig, hvis aspergerdelen af min hjerne bliver overfuldt af intryk, er at have en lille nullerting med.
Jeg har flere forskellige nullerting: en ballon med sand, et halsbånd fra min hund osv.
Hvis det skal være lidt mere diskret, har jeg som regel et/to armbånd af garn om håndledet.
Måske det også kunne hjælpe dig? :)
Send en kommentar