Jeg kan ikke give nogen god grund til at jag skar. Måske var det varmen, men det var en varme der kom fra mig selv, for ingen andre kunne mærke den, men jeg svedte, og jeg lå og vred og vendte mig i sofaen fordi det var så ubehageligt.
Jeg havde da fået en ubehagelig nyhed om eftermiddagen, og jeg var blevet glemt til et mellemmåltid, men det var jo ikke ligefrem noget der slog mig helt ud af kurs, og alligevel havde jeg brug for forløsning. Det skulle bløde, og det skulle helst bløde meget, men min mentale tilstand var for stabil. Hvis man skal skære sig ordentligt, skal der helst være et hav af følelser inde i en, som man ikke kan kanalisere ud på anden vis. Hvis man, som jeg i gjorde i går, blot har et diffust ønske om forløsning, så kræver det en stor selvkontrol for et ganske lille stykke arbejde.
Jeg skar altså hverken særlig dybt, eller særlig langt i forhold til hvad standarten ellers er hos mig. Det var nok til at det skulle sys, men for at være helt ærligt, så syntes jeg, at det bare var en lille bitte smule pinligt at møde op nede på skadestuen, måske med tanke om den læge der syede mig sidste gang, jeg kunne bare se for mig, hvordan han ville le hånligt af min lille flænge.
Jeg blev ført ind i et af skadestuens undersøgelseslokaler, et af dem der kun bliver brugt når der er mange mennesker i skadestuen, et rum langt væk fra fulde mennesker og skrigende børn.
Det var heldigvis ikke hr sure læge der kom ind, det var faktisk en reservelæge der indtil for nyligt var hos min praktiserende læge, og han har måttet fjerne mine sting op til flere gange. Nu kunne han så få lov til at se på mens en medicinstuderende lappede mig sammen. Han er faktisk en rigtig sød ung mand, og jeg kan ikke undgå at være en lille smule betaget af ham, men det er der er ikke nogen åbenlys mulighed for at score sin læge, hverken når stingene skal sys eller tages.
Min kp der var med sagde, at det var tydeligt, at jeg godt kunne lide ham, og at han også kunne lide mig, men jeg tror nu ikke at vi i denne sammenhæng lægger det samme i ordet 'lide'.
Den medicinstuderende der syede mig var både ny og nervøs, og selvom det tog sin tid, så blev det rigtig fint. Jeg kan godt lide at arbejde med de studerende. Hvad de mangler i erfaring, retter de op på i entusiasme.. Så jeg lå ganske stille med min arm, selvom det var en meget unaturlig stilling, for med medicinstuderende skal man passe på med pludselige bevægelser, for de bliver så forskræmte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar