Smerterne i mine skuldre fik mine arme til at ekse. Instruktøren havde godt nok sagt, at vi gerne måtte holde pauser, men jeg er en meget stolt person, så ikke på vilkår om jeg ville, så jeg holdt ud og ventede utålmodigt på at damen med mikrofonen sagde de magiske ord "og så sidste gang". Solhilsen er desuden et helt forkert navn at give sådan en øvelser, eftersom man mooner solen det meste af tiden. Man står der med rumpetten direkte i vejret det meste af tiden, så at kalde det solfornærmelsen ville nok være på sin plads
Yoga skulle give god kropsbevidsthed. Ja det tror pokker, når hver en celle i min krop skriger i kor og beder mig om at stoppe, men jeg bliver ved, for jeg er stædig. Vi er kun tre nybegyndere på holdet, og vi er alle tre fra mit bosted. Yoga er ingen konkurrencesport, men jeg kan alligevel ikke lade være med at sammenligne mig selv med pigen på min anden side, som er rigtig god. Jeg kæmper hårdt, men jeg er alligevel ikke særlig god. Det hjælper heller ikke just, at jeg lige har gennemført 5 km bakketræning, så jeg er helt fra begyndelsen træt og øm.
Nu taler jeg måske lidt for negativt om hele oplevelsen, sådan bliver jeg stort set hver gang jeg føler, at der er noget jeg ikke er god (nok) til, men så dårlig var jeg faktisk heller ikke, jeg kunne da i hvert fald lave alle øvelserne i mere eller mindre tilfredsstillende grad. Jeg har lært at elske løb, så måske jeg også kan lære at elske yoga, og det var da i virkeligheden ikke helt så slemt som mine fordomme bød mig at tro.
Med et åndedræt som Darth Vader, instruktørens ordre så det havde slet ikke noget at gøre med at jeg syntes at det var synd for mig, kom jeg igennem en hel time. Fra solhilsen til balance til afspænding, det hele var hårdt, men jeg klarede det, og egentlig var jeg slet ikke helt ringe af en nybegynder at være, men jeg tror slet ikke at jeg fik hele den mentale del med, så ingen åndelig oplevelse til mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar