Jeg troede at jeg igennem årene har udviklet mig til en meget diskussionslysten person. Jeg liver jo nærmest op, når jeg rigtigt får lov til at udfolde mine retoriske evner, men det gælder, har jeg nu fundet ud af, kun når det gælder emner med rent hypotetisk indhold. Så snart diskussionen derimod kommer ind på folks reelle holdninger og meninger, så bør jeg holde mig langt væk.
I går kom jeg til at rode mig ind i en facebook diskussion om homovielser i folkekirken. Hvad jeg lavede i den diskussion er et godt spørgsmål, for som tidligere nævnt, så interesserer andre menneskers seksualitet mig ikke ret meget, jeg føler lidt, at det burde, men det gør det vitterligt ikke, og det undskylder jeg rigtig mange gange. Jeg er jo desuden ikke medlem af folkekirken, så hvad de foretager sig, kommer jo ikke mig ved, eller ikke at det ikke interesserer mig, det er bare det, at jeg ikke rigtigt kan tillade mig at have en stemme i diskussionen.
Alligevel kom jeg til at blande mig. Jeg blandede mig, fordi jeg fik kvalme over, hvordan Guds ord er blevet et spørgsmål som i de fleste tilfælde ikke troende politikere skal beslutte. Det danske folketing er i min verden IKKE den højeste magt, og jeg syntes at denne diskussion har reduceret Gud til nogle bogstaver på et stykke papir som man kan bruge som det bedst passer én, og det gør ondt på mig. Jeg er en god samfundsborger, for giv kejseren hvad kejserens er, men vi skal ikke derved glemme at give Gud hvad Guds er (Matt. 22,21).
Men at lufte sine meninger i en offentlig debat er noget man skal passe på med. Jeg troede egentlig ikke at folk ville bide ret meget mærke i hvad jeg nu en gang havde at sige, men der var nogle stykker der blev temmelig vrede, og pludselig måtte jeg gå ind og forsvare mig selv som person. Jeg blev ikke vred over, at de var uenige med mig, jeg blev bange. Jeg ved ikke præcis hvad jeg blev bange for, men jeg endte med at måtte lukke min computer ned og lægge mig ned på gulvet og lave nogle øvelser for at kunne slappe ordentligt af igen.
Det var ikke særlig værdigt gjort, at stikke halen mellem benene og flygte, men jeg måtte jo erkende mine egne begrænsninger, og den form for diskussion kan jeg altså ikke klare. Jeg ved ikke om jeg er flov, jeg er nok mest ærgerlig, for jeg føler lidt, at det jo netop er den type diskussioner man BØR være dygtig til, for det er jo i den grad den retning strømmen føre, ophedede internetdiskussioner om personlige holdninger og meninger. Den studentikose debat om filosofiske emner over et glas billig cognac, det er ikke længere vejen frem.
Senere på aftenen var jeg inde på debatten endnu en gang, og jeg var da heldigvis for længst blevet glemt, for sådan er debatten jo, ingen lægger i virkeligheden mærke til hvad andre end en selv siger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar