Findes det normale?

Findes der det som er normalt? Eller mere relevant, findes der noget der bare IKKE er? Da jeg gik i folkeskolen og vi havde klassens time (samt i et utal af andre timer) skulle vi altid tale om, at der jo ikke var noget der var 'normalt', det var bare fedt at skille sig lidt ud. Jeg hadede den diskussion, for jeg følte, at folk løj for sig selv. Jeg var ikke diagnostiseret den gang, men jeg var allerede pinefuldt bevidst om, at der var noget ved mig der ikke fungerede som alle de andre, og jeg kunne mærke, at det tydeligvis var et problem.

Diskussionen bringes stadig op fra tid til anden, blandt andet da jeg skulle fremlægge min historie for nogle engelske pædagoger, og jeg kunne godt mærke, at mit svar til dem blev lidt spydigt, for jeg hader stadig den naivitet der omkranser spørgsmålet. Jeg siger ikke, at der er noget galt i at være 'ikke-normal', det kan til tider faktisk være en fordel, jeg siger bare, at der altså ER noget der er normalt, og noget der IKKE er. Jeg siger heller ikke, at vi skal dele befolkningen op i 'normale' og 'ikke-normale', jeg siger bare, at en stor del af befolkningen, har aspekter i deres person eller i deres liv der er så ikke-normale, at det går hen og bliver et problem hvor de muligvis skal have hjælp og støtte for at færdes i verden af 'normale'.

Denne kurve hedder Bells kurve, og den giver et ret godt billede af hvordan vi vi mennesker er fordelt i forhold til hvad der er normalt. X-aksen (den vandrette akse) kan beskrive stort set hvad som helst IQ, alkoholforbrug, højde, sårbarhed, smertetærskel, lungefunktion, kognitiv formåen, overskud, søvnbehov, og når folk så er blevet målt, vurderet og vejet, så kan man se hvordan vi fordeler os hen af kurven, og sem der ligger i det mørkeblå felt er altså lidt mere normale sen de 0.1% i yderpunkterne. Igen vil jeg pointere, at dette er en normalhedskurve og ikke en værdikurve. Lav intelligens eller en højde på 2 m 30 gør ikke folk til dårlige mennesker, det får dem bare til at skille sig ud, og de får brug for andre hjælpemidler til at klare hverdagen, såsom special syet tøj eller en støtte pædagog. Kurven er heller ikke noget fast, den ændre sig med tiden, folk bliver federe, og hyperaktive børn kan ikke tilpasse sig væres immobile tilværelse.

Jeg tror, at man i ethvert samfund har brug for normalhedsbegreber, for hvis der ikke var noget der blev forestillet som normalt, så ville der ikke være noget man kunne regne for sandsynligt at møde. Hvis jeg kal møde en fremmed, så behøves jeg kun ganske få oplysninger for at kunne tænke mig til hvordan han ca er i væremåde og fremtoning. Hvis jeg ved at der er en mand, han er 50, og han er akademiker, så giver det mig et godt billede af ca højde, udstråling, intelligens og måde at tale og opføre sig på, og så ved jeg hvad jeg har at gå ind til, og det kan jeg fordi der er ting der er normale for mænd, 50-årige og akademikere. Hvis jeg så kommer ind til ham og han har en Hello Kitty trøje på og vil have mig til at lytte til den nyeste Justin Bieber plade, så vil jeg blive overrasket og nok også lidt usikker ved hele situationen. Ligeledes bliver vi også usikre, når vi ude i samfundet møder genier, alkoholikere og skizofrene, for vi ved med os selv, at det bare ikke er normalt.

Der findes mange kampagner for at få folk til at acceptere folk med ikke-normaliteter såsom psykiske sygdomme, og det skal vi, vi skal lære at leve med og i mange tilfælde acceptere, at der er noget der er ikke-normalt. Grunden til at jeg ikke kan lide den diskussion der var i min folkeskoleklasse, og mange andre steder i samfundet, er, at den ikke handler om normal vs ikke-normal, den handler om normal vs en anden normal, det er reelt en diskussion om hvorvidt man kan lide at høre 1 Direction eller AC/DC, og ikke, som det burde være, om man kan opbygge nok energi til at klare en normal hverdag, eller om man er så depressiv, at man lever i sit eget lort.

Lad os ikke lyve for os selv, der ER noget der er normalt og noget der IKKE er, for først når vi anerkender det, kan vi til fulde acceptere os selv og vores medmennesker for dem vi er.