onsdag den 19. december 2012

Når andre har det svært

Jeg har en veninde der har det meget svært for tiden. Hun har det så svært at hun fuldstændig ignorerer mig. Hun vil ikke snakke med mig, hun vil ikke være i rum med mig, ja hun vil end ikke se i min retning.. Det er virkelig hårdt at blive ignoreret, og jeg føler mig ensom og værdiløs, så nu tør jeg heller ikke at være i rum med hende. Det har været enormt hårdt, og det har stresset mig meget.

Måske skyldes det også en lille smule, at jeg er vant til, at det er mig der er den sygeste, og så må de andres behov træde i baggrunden, men denne gang er hun den sygeste, og det er mig der må træde et skridt tilbage og lad hende få plads. Måske det er det jeg ikke er helt villig til, og det er en skam, for når man har det skidt, så har man brug for plads.

Jeg skrev et julekort til hende, jeg sagde, at jeg savnede hende, at jeg ved hun har det skidt, men jeg har ingen gode råd, for når man har det virkelig skidt, så findes der ingen gode råd, man står op, overlever, og går i seng igen. Jeg sagde, at jeg ikke kan love hende, at det bliver bedre med tiden, for det ved jeg reelt ikke noget om, men jeg håber det.

Jeg spurgte hende også, om jeg har gjort hende ondt, for det var i hvert fald ikke min hensigt, og måske er det noget jeg kan ændre på, men måske er det ikke. Måske er det fordi livet bare udad til kører for mig, og når selv jeg ikke kan overskue al den positivitet, hvordan skal en der har det virkelig skidt så kunne? Det er ikke noget jeg kan gøre noget ved, for jeg kan ikke leve et halvt liv for en venindes skyld, men jeg vil bedre kunne acceptere hendes afstand, hvis jeg ved hvorfor. Men måske handler det om noget andet, måske handler det slet ikke om noget, men jeg har brug for at vide det.

Hun har endnu ikke fået brevet, men i går gik vi forbi hinanden. Hun havde svært ved at se på mig, men hun prøvede, og det mildnede min mopsethed meget. Vi sagde ikke meget til hinanden, kun nogle ganske få ord om noget helt ligegyldigt, men men lige der og i det øjeblik havde vi en relation til hinanden, og vi gjorde begge forsøget.

At hun havde overskud til bare at prøve tyder på, at hun havde det bare en lille smule bedre end de tidligere dage, og det varmede mig om hjertet, og jeg håber at det lykkes hende at nyde lidt af julen.

1 kommentar:

Krokodullen sagde ...

Du skriver helt fantastisk. Og jeg kan genkende mig selv i dine ord. Det påvirker også mig rigtig meget, hvis en veninde reagerer på den måde. Du lyder som en god veninde. Jeg tror, hun bliver glad for dit brev.

Der er noget med de øjne. De kan fortælle, hvad ord ikke altid formår. Hun holder af dig med sine øjne. Sådan lyder det på mig.