Husmor i høje hæle

Se her kommer mutter med kost og spand,
med skrubbe og klude og sæbevand

Hele ferien har jeg tænkt på, at min lejlighed da vist godt nok trængte til en ordentlig omgang med støvsuger og gulvmoppe, men før jeg kunne komme til, skulle der først lige ryddes op og tørres støv af. Når jeg først kommer i gang, kan jeg egentlig godt lide at gå og gøre min lille hybel fin og ren, men optakten, hvor man skal overbevise sig selv om, at det er på tide at komme i gang er rædselsfuld. Når jeg står og ser på et virvar af løse ark, nullermænd og grus som har siddet under skoene, så ønsker jeg mig et andet sted hen og jeg har bare overhovedet og helt og aldeles ikke lyst til at rydde op eller noget som helst i den retning, men det skal jo gøres fra tid til anden.

Jeg fik taget mig sammen, men samtidig forholder det sig sådan, at i dag er det nytårsaften, og så skal man være pænt klædt på, og jeg skal have min super fine, men også ret små Sophie Scnoor sko på, og de er så bitte små, at jeg er nødt til at vænne mine fødder til at have dem på, ellers bliver det et mareridt uden lige. Jeg burde være startet for flere dage siden, men der skænkede jeg det ikke den mindste tanke. Så i går fandt jeg æsken frem og tog skoene på.

Næh, hvor var de fine, men jeg kunne jo ikke sidde hele dagen på en stol og beundre mine fødder, så jeg gik i gang med oprydning og rengøring mens jeg trippede rundt på tåspidserne for ikke at lave for meget larm. Det var en lidt mærkelig fornemmelse at gå rundt i joggingtøj og pæne og gøre rent, men hvis det er det der skal til for at jeg kommer igennem nytårsaften, så gør jeg det med glæde.

Min lejlighed blev i hvert fald fin og ren, og jeg er klar til at byde det nye år velkommen. Tidligere har jeg gruet lidt for nytårsaften, for det er den dag på året hvor man i højere grad bliver konfronteret med sin egen utilstrækkelighed. Det er en aften hvor man ser tilbage på det år der er gået, og ser hvordan man er fanget i den samme trædemølle og ikke kommer ud af stedet, men i år er jeg kommet ud af stedet, jeg her rykket mig langt væk fra den som jeg engang var. I dag er jeg en glad ung kvinde, der arbejder intensivt på at få styr på sit liv. Jeg er startet op på universitetet igen, jeg dyrker sport, jeg gør noget ud af mit udseende og mit generelle velbefindende, jeg har gode venner og en familie jeg holder af, og jeg tør gå et nyt år i møde, jeg er ikke bange, næsten ikke i hvert fald.