Om ikke at få sovet

Natten til i går fik jeg ikke sovet. Jeg mener ikke bare, at jeg kun fik sovet lidt, jeg mener, at jeg slet ikke fik sovet overhovedet. Hele natten lå jeg, og hver gang jeg døsede hen, skulle jeg op på toilettet, hvorefter jeg straks var lys vågen. Jeg gik på toilettet en gang i timen hele natten. Til sidst, kl 3, opgav jeg og stod op. Kl 3 var måske lidt tidligt at give op, men jeg var træt af at vente, og jeg står alligevel tit op på det tidspunkt, så helt malplaceret var det alligevel ikke.

Jeg var helt forfærdeligt træt, og jeg sad bare og hang med hovedet, og jeg vidste bare, at jeg godt kunne glemme alt om at tage til træning. Jeg ville godt kunne tage derhen, men det ville være en pine, og jeg ville ikke kunne få trænet så meget som jeg gerne ville, og så ville jeg stå tilbage med en flad fornemmelse og være skuffet over mig selv, så hellere helt lade være med at  træne.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke bare gik i seng igen, men det gjorde jeg altså ikke, så jeg satte mig ned i spisestuen og lavede lidt hebraisk. Det sjove var, at trætheden ikke gjorde det sværere. Det var svært at holde øjnene åbne men ikke sværere end normalt at oversætte. De den pædagog der havde nattevagt stod op, sad vi lidt og snakkede, hvorefter hun sendte mig i seng igen. Jeg fik hvilet mig et par timer, stod op, følte mig syg, og gik i seng igen. Faktisk endte jeg med at føle mig småsyg hele dagen. Jeg var træt, og jeg havde ondt i maven, og jeg lå bare på sofaen og og læste, og havde frygteligt ondt af mig selv.

Det værste var ikke så meget trætheden, men fornemmelsen af, at jeg efter ferien er begyndt har mistet min glød. Den glød der holder mig i gang og får mig til at opnå alle de gode resultater jeg har opnået i år. Jeg blev helt panisk ved tanken, for jeg husker hvor lad jeg var i efterårsferien, og hvor dårligt jeg fik det af det.

Lige før ferien havde jeg et møde med min hebraisklærer, fordi jeg gerne ville have noget supplerende læsning. Alle de andre fra mit hold skal op til en hulens masse eksaminer, men jeg, jeg har to måneders ferie, hvilket er lige lang nok tid til at tillægge sig en helt ny livsstil, og så skulle jeg starte forfra igen til februar med at lære at gå i skole, så hellere have lektier for i ferien. Min lærer spurgte mig hvad jeg gerne ville læse, men jeg synes ikke, at jeg er dygtig nok til at vide hvad der er spændende og relevant. Han endte med at give mig nogle noter, så jeg kan oversætte Amos' bog, den ældste af alle profeterne.

Spørgsmålet er bare hvor meget jeg når at få oversat, hvis jeg virkelig har mistet min glød. Spørgsmålet er også hvor meget jeg ønsker at oversætte. Jeg vil gerne lave nok til at holde mig i form, men jeg vil ikke lave så meget, at jeg kører sur i det. Okay, skide fedt, at jeg bare sidder her og siger, at jeg skal finde den gyldne middelvej, det er det man jo altid siger, men når man har brug for at sige det, er det nok fordi man ikke ved hvad den er., jeg ved i hvert fald ikke hvad den er, men jeg tænker, at jeg bare skal være opmærksom på hvordan jeg selv har det med det jeg laver, så skal jeg nok klare det.

Jeg lå dog det meste af dagen på sofaen og læste, hvorefter jeg rykkede over i en anden sofa og så fjernsyn. Den eneste gang jeg kom ud, var da jeg var ovre på tanken for at købe en pepsi max (eller to), og min hjerne kunne slet ikke forstå, at det var mandag, for det er normalt kun om søndagen, at jeg bevæger mig så lidt og ikke kommer ud. Hvis jeg skal klare denne ferie, så bliver jeg nødt til at komme ud, så jeg kan få motion, lys og D-vitamin. Jeg var så sløv i går, at trapperne op til min lejlighed var ved at tage livet af mig, og jeg var så sløv, at da jeg langt om længe kunne slæbe mig i seng kl 18.30, så var mine muskler anspændte, at jeg ikke kunne finde hvile, og jeg var lige ved at blive bange for, at jeg ikke ville kunne falde i søvn.