Jeg var lige nede i kiosken og købe to morgencolaer. De var på tilbud, så de kostede det samme som hvis jeg havde købt dem i en almindelig butik. Det er (desværre) ikke noget jeg normalt tænker så meget over, jeg skal bare have min cola, men jeg har brugt lidt for mange penge i denne her måned, hvilket jeg bestemt ikke fortryder, men altså, på tilbud var de i hvert fald.
Udenfor kiosken blev jeg stoppet af en ung mand med "an offer you can't refuse". Han skulle til Randers, men han havde ikke nogen penge, så han ville sælge sin kun to dage gamle computer. Jeg smilede pænt og sagde nej tak, for den var sgu sikkert nok stjålet.
Tilbage i januar skulle jeg have ny skoletaske, og jeg valgte Eastpak, for med dem går man da aldrig fejl, gør man? Det gør man så. Jeg havde endda sagt nej til min farmors tilbud om en gratis gammel/retro Fjällraven. Jeg har egentlig været glad nok for min Eastpak, men den er min lyserøde periode som jeg har haft i flere år som nu er ved at være slut, og jeg ærgrer mig.
Her i weekenden var jeg på besøg hos min far, og så skulle jeg da også lige et smut inden om min farmor, så jeg spurgte om tilbudet stadig gjaldt, for jeg ville egentlig gerne have den taske. Min farmor er super sej, hun gemmer blandt andet på alle mulige ting der med tiden kommer på mode igen. Hun undskylder med jævne mellemrum, for det er jo os der skal rydde op i alt hendes lort når hun ikke er her mere. For det første vil jeg slet ikke tænke på at det en dag vil ske, for jeg elsker hende så højt. For det andet er det ikke lort. Noget af det er måske, men noget af det er også guld.
Jeg selv er af en helt anden type. Jeg smider ud og smider ud, jeg er endda værre end min mor. Kan jeg ikke finde en plads til det? Ud! Er jeg i dårligt humør? Ud! skal jeg flytte? Ud! Er jeg i tvivl? Ud! Har jeg et af mine "anfald? Ud! Ud! Ud! Nogle gange er det som om jeg ikke har nogen forståelse for tings værdi, selv smykker ryger. Det er noget jeg arbejder på, for mange gange oplever jeg at fortryde at have smidt ting ud, og jeg kan fortryde det meget inderligt.
Men nu er jeg den stolte ejer af en Fjälraven. Jeg har faktisk tidligere haft en (den er selvfølgelig for længst blevet smidt ud), men den var slet ikke så sej som den her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar