Om en stor skuffelse

Jeg vil fortsætte mit indlæg fra i går, om at være tæt på mål

Når jeg er færdig med min hebraiskeksamen, så er jeg ikke bachelor, jeg er ikke kandidat, og jeg er præst, jeg er bare færdig med min hebraiskeksamen, hvilket på papiret ikke har den store betydning, men for mig personligt betyder det ALT. Da jeg i sin tid blev syg, brød det for alvor ud omkring en uge før min hebraiskeksamen og jeg måtte melde fra, så min hebraiskeksamen blev i og for sig symbol på, at jeg var virkelig syg. Da jeg så i sommers vendte tilbage til universitetet, blev hebraisk en test på, om jeg er ved at være rask nok til at blive sluset tilbage ud i samfundet, så når jeg om en månedstid tager min eksamen, bliver det en meget symbolsk handling.

I de syv år jeg har drømt om at tage min hebraiskeksamen, har jeg regnet med at jeg dernæst ville fortsætte med et andet semitisk valgfag, det være sig hebraisk højniveau, syrisk, ethiopisk eller noget andet, men i går blev valgfagene offentliggjort, og der var ikke noget sådan fag. Jeg blev så skuffet, at det gjorde ondt i maven og jeg var tæt på at græde. På det tidspunkt føltes det som om hele mit liv smuldrede under fødderne på mig, og jeg havde lyst til at opgive det hele, skære mig, melde mig ud af universitetet og trække mig ind i depressionen.

Jeg gjorde ingen af delene, men jeg var trist det meste af dagen, havde problemer med at få frokosten ned og lagde mig så op på sofaen for at se tv. Min tidligere kontaktpædagog kom og sad hos mig, og jeg fik noget beroligende medicin. Jeg ved ikke om skuffelsen hos mig er større end hos 'normale' mennesker, men min evne til at bearbejde ændringer er dårligere, så jeg er derfor også dårligere til at bearbejde skuffelser som denne.

Lige nu ser det ud til, at jeg så må vælge latin, hvilket, når skuffelsen har lagt sig, sikkert også bliver super fedt, og så må jeg skrive til min hebraisklærer, og spørge hvad han foreslår, hvis jeg vil fortsætte i det semitiske spor. Jeg satser på, at det hele nok skal gå, for jeg har ventet syv år på min hebraiskeksamen, så kan jeg nok vente et semester eller to på at fortsætte i det spor.