Om en bog med mig i

For et års tid siden blev jeg kontaktet af en forfatter der gerne ville skrive en bog om aspergerpiger og kvinder, og hun spurgte, om hun måtte komme og snakke med mig, og selvfølgelig måtte hun det, for jeg er en nysgerrig person, og jeg er med på lidt af hvert. Hun kom, og vi snakkede i over tre timer. Siden skrev vi så lidt frem og tilbage og rettede til og rettede ind, det blev så til 30 sider i denne bog.

"Kvinder og piger med asperger"
11 fortællinger om livet med en aspergerprofil
Camilla Rau Petersen og Elisabeth Christensen
Pressto forlaget

www.kvinderogpigermedasperger.dk/

Køb på Saxo for 269,- HER





Jeg fik bogen tilsendt for et par uger siden, men jeg har kun lige fået skimmet overskrifterne. Mest er det fordi jeg har 117 andre ting der fylder i mit hoved, og jeg kan ikke fokusere på at læse noget der ikke lige har med hebraisk at gøre, men der er også en anden langt mere egoistisk grund, som jeg egentlig ikke er spor stolt af at fortælle om.

Jeg har lidt krise fordi de andre piger ser så spændende ud, at jeg føler at jeg blegner ved siden af dem. Der er en der er medlem af MENSA, en var model og en miss Danmark, og den slags kan jeg slet ikke konkurrere med. Jeg føler mig ikke som sådan bitter, jeg synes, at det er super fedt, at de har opnået disse ting, men jeg ser på mit eget liv og tænker "hvad har jeg nået?".

Så hvis nogen tænker, hvordan gik det mon med Linda fra den der bog, så er der siden afsnittet om mig blev skrevet sket store ting. Jeg er begyndt på universitetet, og jeg klarer mig ganske godt både socialt og fagligt. Jeg skal skal snart til eksamen, i et fag som jeg har forberedt mig på i syv år fordi jeg i sin tid måtte melde mig ud af universitetet grundet sygdom. Men når den eksamen så er taget, så ved jeg ikke hvad jeg vil stille op med mit liv. Hvad skal mit mål være? Der er mange fag jeg kan tage, og jeg skal nok klare mig, men det bliver nok aldrig helt den samme lykke rus.

Det er super fedt at være med i en bog, det er mine 15 minutters berømmelse.