Mandag fik jeg i teorien læseferie, men jeg har hverken fået holdt fri
eller holdt ferie, for min hebraisklærer tilbyder ekstraundervisning i
salmerne, hvilket ikke er en del af pensum i hebraisk, men det er det i
Gammel Testamente II som vi skal have næste semester, så jeg farer frem
og tilbage fra Aarhus i ét væk i denne uge. Vi er kun en meget begrænset
flok der benytter os af muligheden, og jeg selv gør det nok mest fordi
jeg endnu ikke er helt klar til at sige farvel til hebraisk, eller det ville jeg i hvert fald gøre hvis jeg havde kræfterne til det.
Jeg var af sted i går, og det var super fedt, og jeg ville super gerne i dag også, men med alt det der sker i mit liv lige nu, så har jeg brug for en dag hjemme, for i morgen skal jeg mødes med min tutor, og der ligger da i hvert fald to timers forberedelse i det tekststykke som jeg har for, hvis ikke tre.
Det gør helt ondt i maven at jeg ikke kan komme i dag, for jeg føler mig ikke klar til at sige farvel til hebraisk, men helt ærligt, så har det været lidt kedeligt de sidste par uger, hvor vi har haft repetetion, for jeg er 'for dygtig' til de spørgsmål. Det gør dog endnu mere ondt at tænke på at skulle af sted, men hvor jeg dog glæder mig til at smække benene op og 'arbejde' mig
igennem et par dvd'er med CSI NY. Slå hjernen fra og forvandle mig til
en savlende grøntsag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar