fredag den 10. maj 2013

Om at blive uvenner og andre venner

Jeg er blevet uvenner med en veninde, men jeg ved ikke hvad jeg har gjort forkert, og hun vil ikke fortælle mig det, hun vil faktisk i det hele taget ikke snakke med mig. Det har stået på i mange måneder nu, og jeg føler mig hjælpeløs, for det er et problem pædagogerne ikke kan hjælpe mig mig, ud over at hjælpe mig til at være i det på bedst mulig måde. Det er jeg bestemt ikke tilfreds med, men min utilfredshed bunder mest i min frustration.

Pave Benedikt XVI til ungdomsdagene i Køln 2005
Desværre er det en pige jeg har en del at gøre med, så det er så befriende at kunne tage på universitetet og være sammen med mennesker der gerne vil være sammen med mig, men det er desværre snart slut, for på mandag går vi på læseferie. I dag skal vi så holde vores uofficielle afslutning, men mange kommer ikke, for der er danske kirkedage, og selvom det er trist, så kan jeg godt forstå dem, for den slags er en super fed oplevelse.

Nogle kommer dog forhåbentligt, for jeg har bagt boller og købt Nutella til dem. Siden påske har det været 'tradition' at vi mødes efter timen (som slutter kl 10) og spiser kage og drikker alkohol. Jeg spiser godt nok ikke kage, og jeg drikker ikke alkohol, men som regel har jeg siddet med min madpakke og en pepsi max. Vi hygger os gevaldigt, og det føles så  befriende og så langt fra alle de ting der ellers er galt med mit liv.


Ingen kommentarer: