På trods af moderne tiders kulhydratshysteri, så sværger jeg stadig til et godt brød. Det bedste jeg ved er en ostemad på groft franskbrød. Groft franskbrød er måske sundere end det helt hvide, men det tæller stadigvæk som hvidt brød, og det må jeg indrømme at jeg nogle gange glemmer (intet under at jeg så bliver ved med at tage på).
Problemet er dog at finde et brød der er groft nok for min smag. En god indikator for grovhedsfaktoren er hvor meget brødet vejer, jo mere jo bedre, men husk at kalorier regnes pr 100 gr, så jo mere et brød vejer, jo flere kalorier er der pr skive.
I mange år har min absolutte yndlingsboger været Wendorff i Odense, og det er da stadigvæk en god bager, men i takt med at deres popularitet stiger, så bliver de også mere populistiske og deres brød bliver lettere og lettere. Nu gider jeg dem ikke rigtigt længere, så jeg har måttet ud og finde mig en ny dealer. Jeg har fundet et sted, det er ikke noget fint og fornemt sted, bare en helt almindelig bager From, men deres franskbrød er godt.
Men der er en vigtig lektie at blive lært fra dette, og det er at finest ikke altid er bedst, og det er sundt for mig at blive mindet om det, for jeg har nok lidt en tendens til snobberi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar