Ved lægen (igen)

Når jeg om morgenen dyrker sport er alting godt og jeg kan blive ved og ved og hjerte og åndedræt har det fint, men når jeg om eftermiddagen ligger på sofaen og er doven så slår hjertet knuder og jeg bliver forpustet af bare at gå på toilettet. Rigtig bekymret har jeg ikke været, men det var trods alt hjertet, og det er noget man bør tage seriøst, så for en sikkerheds skyld tog jeg til lægen.

Jeg har flere gange brokket mig over min læge, og jeg bliver spurgt hvorfor jeg ikke bare skifter læge, men dage som i går er grunden til at jeg ikke gør det, for når han er god, så er han rigtig god. Jeg skulle i hvert fald ikke gå og bekymre mig, for hvis der virkelig var noget galt med mit hjerte, så ville det med størst sandsynlighed være når jeg dyrkede sport at det voldte problemer. Han fortalte hvad det hedder når hjertet ter sig når man er i hvile/doven, men det glemte jeg med det samme igen.

Sammen med nogle af de andre problemer jeg har haft foreslog han for højt stofskifte, men det kan vel ikke passe når jeg har taget seks kg på på tre måneder, men jo, nogle gange får man så forøget appetit at man faktisk tager på. Min reaktion var på det kraftigste at afvise, at jeg skulle have forøget appetit, men det er vist ikke spor rigtigt, jeg vægrer mig bare ved at indrømme det, for jeg synes at det er virkelig flovt at spise så meget som jeg i virkeligheden gør, men det var først efter at jeg kom hjem at jeg begyndte at anerkende det, så nu overvejer jeg om jeg skal tage til lægen igen igen for at få det tjekket.

Jeg skammer mig virkelig meget over at have løget, både over for mig selv, pædagogerne og min læge.