Jeg har besluttet mig for, at jeg til næste semester nok vælger Gammel Testamente II, salmer og profeter, hvor jeg kan bruge mit hebraiske, og latin, når nu jeg ikke kan få det valgfag jeg gerne ville have haft.
Jeg vil faktisk gerne have latin, for jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde det i folkeskolen, og det var min eneste fortydelse ved at vælge matematisk gymnasium, at jeg så ikke fik det. Jeg kan så ærgre mig over, at jeg nu føler at jeg må nøjes med latin. Jeg ville gerne have latin fordi jeg gerne ville have det, ikke fordi jeg ikke kunne få bedre, men det er måske nok en følelse der går over, i takt med, at jeg kommer mig over min skuffelse.
I onsdags, da jeg fik det at vide, føltes det grangiveligt som om hele mit liv ramlede, alting virkede sort og uoverskueligt. Jeg vil ikke sige, at alting nu virker super fedt, men jeg har ikke længere lyst til at tude. Egentlig er mit liv ret hurtigt begyndt at vende tilbage til det normale.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar