fysisk eller psykisk

Børne "tegning" i min læges venteværelse

Så er jeg tilbage og ved godt mod.

Jeg har sarte fødder, og jeg får meget nemt vabler. Jeg har prøvet at købe mig et par ordentlige sko i stedet for sneakers (hvordan i alverden staver man til det), ikke for at undgå vabler, men fordi jeg synes, at det ser godt ud. Det bryder mine fødder sig dog ikke om, så jeg fik en stor vabel på højre hæl, men som sagt er jeg vant til vabler, så jeg skiftede sko, bed smerten i mig og gik videre. Faktisk gik jeg ikke bare, jeg løb, for jeg var henne og træne mandags. Så begyndte den at bløde. Det var der ikke andet at gøre ved end at sætte et frisk plaster på, smutte i et par bløde sko og så tage på universitetet. Det gjorde godt nok lidt ond, men hvad skidt, jeg overlevede vel nok. På togturen hjem var det dog helt forfærdeligt. Hele min fod var rød og hævet og der skulle alverdens selvkontrol til for at støtte på den, så jeg kunne gå hjem fra stationen.

Jeg lavede ikke noget resten af dagen, og i går droppede jeg at spille badminton, og det var varmt nok til at gå i klip klappere så hælen kunne hvile, men jeg smuttede alligevel et slag inden om lægen i løbet af formiddagen. Der var rigtig nok gået betændelse i foden. Han sagde kun ganske lidt om hvad jeg skulle stille op med det, og gik så videre til at tale om hans yndlingsemne, min selvskade.

Jeg burde være taknemmelig for, at jeg har en læge der tager sig tid til sine patienter, men helt ærligt, så kan det være noget så irriterende. Jeg er en hel person som består af mange komplicerede dele. Det er sandt, at den ene af disse dele er min selvskade, men jeg består også af mange andre dele, og nogle af disse dele har ikke nødvendigvis noget at gøre med min selvskade. Først handlede det om hvorvidt jeg var i stand til at udstå smerten fra hælen som en del af min selvskade, hvilket jeg ikke mener at den er, men spørgsmålet var relevant nok, men de næste 5-10 min handlede om, at han bliver ked af det når en ung pige som jeg skærer i sig selv. Hvorfor skulle vi snakke om det. Det havde ingenting med min hæl at gøre. Jeg har desuden ikke nogen friske sår som det kunne være relevant at snakke om.

Jeg er blevet foreslået at skifte læge, men jeg ved hvad jeg har og ikke hvad jeg får, og han giver mig i det mindste ikke moralprædikener.