Jeg fik mit 12-tal

Så var jeg altså langt om længe oppe til min hebraiskeksamen. Jeg var oppe i Gen (1. mos) 4,1-8:

1) Da nu mennesket havde samleje med sin kvinde, Eva, så blev hun gravid, og så fødte hun Kain, og så sagde hun; Jeg har skabt en mand ved Jahve.
2) Endvidere fødte hun hans bror Abel, og Abel blev vogter af småkvæg, men Kain blev dyrker af agerjorden.
3) Efter nogen tids forløb bragte Kain fra agerjordens frugter en offergave til Jahve.
4) Da nu Abel også bragte en offergave af de førstefødte småkvæg og/dvs deres fedtstykker, så så Jahve med tilfredshed til Habel og til hans offergave.
5) men han så ikke med tilfredshed til Kain og til hans offergave, og så blev Kain vred og hans ansigt faldt.
6) så sagde Jahve; Hvorfor blev du vred? Og hvorfor faldt dit ansigt?
7) Mon ikke, hvis du handler godt, der er tilgivelse, og hvis ikke du handler godt, er synden en dæmon/lurer ved døren, og til dig dens attrå er, men du skal herske over den.
8) Så sagde Kain til Abel, sin bror, (lad os gå ud på marken) og da de kom ud på marken, så stod Kain op imod Abel, sin bror, og så dræbte han ham.

Jeg havde 35 min forberedelse og 15 min eksamination, hvor jeg skulle læse højt, oversætte, analysere og svare på spørgsmål. Det gik rigtig godt, i hvert fald godt nok til at min lærer sagde, at det ville være tyveri at give mig mindre end 12, men ikke godt nok til, at jeg ikke nu sidder og gennemanalyserer alt hvad begge parter sagde og bliver småneurotisk over alle de fejl og mangler der var i hvad jeg sagde.

Mine tanker bliver til tider så voldsomme, at jeg bliver helt skuffet over mig selv for "mit 12-tal lå nok nærmere til et 11 end til et 13 efter den gamle skala". Jeg har lige sagt det til en af pædagogerne over morgenmaden, hvilket hun grinede højt og småhånligt af på den venlige måde, og før I bliver forargede, så hjalp det faktisk, for pludselig indså jeg lidt bedre at jeg er fjollet. Jeg fik jo min karakter, så pyt med at der var to spørgsmål jeg ikke kunne svare på, for jeg kunne svare på det spørgsmål der lå uden for pensum. Det der gik mig mest på var nok endda, at jeg der plejer at være så velformuleret havde forvandlet mig til i blabrende bavian, så jeg vrøvlede mig igennem store dele af min eksamen, men så længe det bare var rigtigt.

Nu sidder jeg tilbage med en lidt flad fornemmelse, for hvad skal jeg stille op med mig selv, både med ferien og resten af mit liv? For at være ærlig, så kedede jeg mig grumt resten af dagen, for oven på en eksamen er alting lidt et antiklimaks, men jeg ville heller ikke ønske at have udskudt min eksamen til senere, for især den sidste del af læseferien var også voldsomt kedeligt.

Vi skulle op i kendt tekst, så der var ikke andet at gøre end at læse de samme tekster igen og igen, men der er grænser for hvor mange gange man kan gøre det uden at blive helt bims. Mit eneste lyspunkt var gen (1mos) kap 22 hvor Abraham skal ofre sin søn Isak, for jeg har åbenbart bevaret lidt af min barnlige naivitet, for hver gang Guds sendebud bryder ind, så ånder jeg lettet op., og så er den dag reddet.