anoreksi på internettet

De sidste par dage har alle medier været forfærdede/forargede over anorektiske pigers brug af instagram til at dele thinspo (thin+inspiration) med hinanden. Måske er det fordi jeg plejede at kende miljøet så godt, men jeg forstår ikke hvorfor folk er så overraskede, for pro ana (pro+anoreksi) findes på ALLE de sociale medier, og medierne har haft emnet oppe før, både ved blogs, youtube og facebook.

Hver gang emnet bliver taget op, er folk dog meget hurtige til at skrige op om forbud, for vi må jo beskytte vores børn fra den slags. Jeg går ikke længere ind for pro ana, men forbud er ikke løsningen, for det er kun en pynteløsning for at det hele skal se lidt pænere ud på overfladen, for indeni vil de stakkels piger (og drenge) stadig være lige så ødelagte som før. hvor dårligt pro ana end er, så er det stadig et fællesskab hvor syge kan føle at de kan høre til og blive værdsat for den person de er og ikke den de for samfundets skyld skal prøve på at være.

Så siger du måske, at "jamen, de er ikke sygdommen, de er også en person", men dem der har haft anoreksi eller tilsvarende ved, at når man er syg, så er man syg, og så er der tit ikke plads til ret meget personlighed. Jeg følte mig tit stigmatiseret og skyldiggjort af samfundet fordi sygdommen var så stor en del af den personlighed som samfundet ville have til at være noget den ikke var.

Please en eller anden journalist begynd at diskuter behandling frem for yderligere stigmatisering!! Jeg udlover en signeret tegning til den der tør gå mod strømmen.

Blogger, Anne Sophia Hermansen, skrev et indlæg om denne forside på Eurowoman. Hun havde meget grimt at sige om den. Ja, modellen er meget tynd. Ja, hun er måske for tynd, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der nu et eller andet sted går en stakkels teenagepige rundt og er blevet udråbt til fanden selv, også selvom indlægget mest handlede om de kvinder der godkender sådan en forside.

Anoreksi er et meget virkeligt problem i vores verden, og nogle gange får det os til at se direkte stupide ud. Jeg husker for nogle år siden i forbindelse med Danmarksindsamlingen. TV2 havde sendt en kvindelig TVvært til Afrika for at gøre reklame. Der stod den magre Danske kvinde ved siden af en rigtig afrikansk mamma med et barn på den brede hofte og talte om 'at Afrika sulter' og jeg kan huske, at jeg tænkte, 'hvem er jer er det lige der har brug for at blive fodret?'.

Jeg har selv begået mange fejl i tyndhedens tegn, de fleste af dem i forbindelse med min familie. Jeg har såret dem og gjort dem kede af det, men jeg var jo syg (er syg?). Det er ikke fordi jeg vil fralægge mig ansvaret, men jeg kan tage ansvaret i dag hvor jeg har det bedre, men det var jeg ikke stærk nok til dengang. Dengang var det kun mine venner på nettet der forstod mig, selv min psykolog kunne kun trøste og være der for mig og tale det igennem. Måske lavede vi ting, vi spiseforstyrrede piger på nettet, ting som normale mennesker ikke forstod, men bare fordi noget ikke bliver forstået, betyder det ikke at det er af det onde.

Jeg siger ikke, at pro ana er godt, jeg siger bare, at der er mere til det end der ved første øjekast kommer frem i medierne.